Storinvestor langer ud efter amerikanske topchefers »vanvittige« lønninger
Medianlønnen for topchefer i USA's største 500 selskaber steg sidste år til over 14 mio. dollar, skriver Financial Times.
Lederlønningerne i USA er alt for høje. Sådan lyder kritikken fra norske Oljefondet, der i snit ejer 1,5 procent af alle børsnoterede selskaber i verden.
»Vi er i et inflationært miljø, hvor vi ser mange virksomheder med ret middelmådige resultater, der kommer ud med meget store lønpakker. Vi ser virksomhedernes grådighed nå et niveau, som vi ikke har set før, og det er virkelig ved at blive meget dyrt for aktionærerne,« siger Nicolai Tangen, chef for Norges Bank Investment Management, der styrer investeringerne i den norske oliefond, til Financial Times .
Medianlønnen til administrerende direktører USA’s 500 største selskaber er vokset til 14,4 mio. dollar i 2021, hvilket er en stigning fra 13,2 mio. dollar i 2020, viser tal fra ISS Corporate Solutions ifølge mediet.
Hvis aktionærerne ikke stemmer oftere imod, vil lønspiralen blot fortsætte, udtaler Nicolai Tangen, der dog tilføjer, at hovedskylden ligger hos topcheferne og bestyrelserne.
Nicolai Tangen mener ikke, at aktionærerne har gjort nok for at forhindre de høje lønninger, men begynder at mærke et skift blandt aktionærerne i retning af strammere krav til lønpakkerne.
Oljefondet stemte i ugens løb mod lederlønningerne på Intels generalforsamling, skriver norske Dagsavisen.
»Vi ønsker selvfølgelig, at virksomhederne tiltrækker de bedste folk og gode ledere. Men det er ikke i vores interesse at have en lønspiral, der ender i helt vanvittige høje lønninger,« sagde Oljefondets direktør for ejerskab, Carine Smith Ihenacho, ved en halvårspræsentation onsdag ifølge det norske medie.
Hun fortalte også, at Oljefondet har rettet søgelyset mod USA, men fonden lægger også op til at se på direktør-lønninger i Europa bl.a., skriver Dagsavisen.
Oliefondsledelsen har tidligere stemt for langsigtede lønpakker, man ser i JPMorgan og Amazon, hvor eksempelvis chefen i Amazon får aktier, der først udleveres efter op til ti år.
Det har dog været for at sikre, at lederne har samme incitamenter som aktionærerne, lyder argumentet.
