Erhverv

Lange fængselsstraffe i Danmarks mest omfattende momssvindelsag

To pakistanske brødre idømt 7 og 6,5 års fængsel som hovedmænd i Operation Greed

Artiklens øverste billede
Københavns Byret afsagde sent torsdag eftermiddag dom i Operation Greed. Antallet af tiltalte var så stort, at domsafsigelsen var flyttet til lokaler i det tidligere Østre Landsret

Der blev uddelt lange fængselsdomme i danmarkshistoriens hidtil mest omfattende sag om moms- og skattesvig kendt som Operation Greed.

Den 49-årige danskpakistaner Naveed Anwar og hans bror Usman Ali Anwar blev som hovedmænd idømt heholdsvis syv og seks og et halvt års fængsel, mens Usman Ali Anwar yderligere blev udvist fra Danmark.

Det flugter med de hidtil hårdeste domme i sager om økonomisk svindel, hvor man blandt de tidligere højdespringere finder IT Factory-direktøren Stein Bagger og Lars Nørholt fra Hesalight.

Det vakte opsigt, da politiet i oktober 2017 slog til i den operation, der har fået kodenavnet Greed.

Politiet havde tilsyneladende trevlet et netværk op, der stod bag omfattende svindel. 39 adresser i Danmark og Tyskland blev ransaget ved den koordinerede aktion, der var kulminationen på en månedlang efterforskning.

Sagen blev ikke mindre celeber af, at der blev beslaglagt store værdier i form af luksusbiler, smykker, Rolex-ure, ejendomme til en værdi af 60 mio. kr. og 12,5 mio. kr., der dels blev fundet i forskellige bankkonti og i form af kontanter i tykke bundter af tusindkronesedler, omviklet med elastikker. Flere medier bragte politiets billeder af de beslaglagte værdier.

Kort efter anholdelserne kom det frem, at sagens hovedmand havde fået en milliongæld slettet i en gældssaneringssag. Manden skyldte et større millionbeløb efter en konkurs og havde søgt om gældssanering. I Sø- og Handelsretten havde manden forklaret, at han ikke ejede noget som helst, og at han blot var lønarbejder i sin brors firma.

Men hovedmanden, der nu er idømt syv års fængsel, ankom til retsmøderne i en Bentley og mødte op i retten med Louis Vuitton-tasker og Rolex-ur. Da dommeren spurgte ind til taskerne og uret lød svaret blot, at der var tale om kopivarer. Sagen endte med, at manden fik nedskrevet en gæld på 114,5 mio. kr. til 473.760 kr., som han skulle betale til sine kreditorer.

To af de medtiltalte Tasawar Hussain og Tepu Ashraf i den netop afsluttede sag fik ligeledes markante fængselsstraffe på henholdsvis seks og et halvt og fem og et halvt år, mens en herboende udvist 43-årige Iraker, Sami Al-Bahadli, der under sagen i forvejen afsonede fængsel for en forbundet momssvindelsag, blev idømt en tillægsstraf på fire år og seks måneders fængsel med efterfølgende udvisning for bestandigt.

Ud af de øvrige 13 tiltalte i sagen blev en enkelt person frikendt. En anden fik en beskeden fængselstraf på 40 dage. Mens de 11 øvrige er idømt fængselssstraffe på mellem to og fire og et halvt års fængsel. Anklagemyndigheden havde sammenlagt bedt om 91 års fængsel til de 17 tiltalte, der endte med at blive idømt 62 års fængsel. Forsvarerne for ni af de dømte meddelte, at de vil anke dommen til formildelse eller frifindelse.

Hvor lang tid de dømte ender med at afsone er dog usikkert, mente anklager Maria Cingari, der ved domsafsigelsen meddelte, at de to dansk-pakistanske brødre samt fire af de andre dømte havde forladt landet ved domsafsigelsen. Maria Cingari begærede, at de alle blev varetægtsfængslet in absentia. Forsvarerne protesterede mod begæringen. Herunder forsvarerne for de to pakistanske brødre, der fastholdt, at deres klienter ville komme retur til Danmark senere på måneden. Dommeren afviste anklagerens begæring om varetægtsfængsling in absentia.

Anklageskriftet indeholdt tiltaler for moms- og skattesvig for 297 mio. kr. samt hæleri og hvidvask for 530 mio. Beløbene er i sig selv blevet matchet eller overgået i flere andre store svindelsager. Alligevel er sagen historisk på flere parametre, fordi anklagemyndigheden frem for at skære sagen til valgte at tiltale 17 personer, to vekselbureauer og et ejendomsselskab. En momssvindelsag med så mange tiltalte er ikke set tidligere.

Alle erklærede de sig uskyldige, og dermed kom sagen til at svulme i omfang. Sagen har strakt sig over 158 retsmøder, hvor der over tre et halvt år er blevet afhørt 162 vidner fra ind- og udland. I alt indgår der 120.000 dokumenter i sagens akter. Sammen med den flere tusinde sider lange retsbog har det kastet lys over hele miljøet omkring moms- og skattesvindel, som aldrig før.

Det har blandt andet gjort det muligt for Finans og Information i en lang række artikler over en periode på to år at dokumentere, at Operation Greed er langt mere end en stor sag omfattende 20 tiltalte samt moms- og skattesvig for 297 mio. kr.

Ved at skue bagud i tid kunne der afsløres et netværk af 14 personer, herunder tre af de tiltalte i Operation Greed, som havde haft indflydelse på selskaber, der sammenlagt skyldte den danske stat mere end 800 mio. kr. i moms og skat.

Og i tiden efter politiet slog til mod Operation Greed i oktober kunne Finans og Information dokumentere, at de illegale konstruktioner omkring sagen gik igen i nye senere momssvindelkomplekser. For at forstå den sammenhæng er det nødvendigt at stille skarpt på kriminaliteten omkring sagen, hvor der nu er faldet dom.

Helt centralt står 850 typisk mindre virksomheder inden for blandt andet rengøring, håndværksydelser og transport. De har indbetalt sammenlagt 530 mio. kr. til bankkontoer tilhørende 12 svindelselskaber for typisk leje af arbejdskraft, hvor der ifølge regningerne er blevet betalt moms og skat af alle ydelser. Reelt er der aldrig betalt en krone i hverken moms, skat eller arbejdsmarkedsbidrag. Og de indbetalte beløb er umiddelbart efter de blev modtaget hos svindelfirmaernes danske pengeinstitutter blevet overført til udlandet.

Ifølge afhøring af en af de tiltalte i sagen har trafikken foregået på den måde, at der efterfølgende er blevet udbetalt beløb i kontanter svarende til de overførte beløb minus et gebyr på 15 pct. Finans og Information har talt med den tidligere ejer af en af virksomhederne, der har kunnet fortælle om, hvordan han selv afsendte instruktion om udformning af svindelregninger og modtog de indbetalte beløb i papirposer fratrukket et ”servicegebyr” på 15 pct.

Selv om anklageren i Operation Greed mente, at en stor del af de 850 virksomheder omfattet af sagen havde fået udskrevet falske fakturer fra de 12 svindelselskaber i bytte for kontanter til blandt andet at aflønne sort arbejdskraft valgte man kun at rejse tiltale mod de formodede 17 bagmænd og leverandører af tjenesteydelserne til svindelselskaberne. Eller som specialanklager Maria Cingari udtrykte det på et af de første retsmøder i 2019:

»Forklaringen er ressourcer. For skulle de medtages, ville vi sidde med yderligere op mod 1.000 tiltalte. Det ville vi på ingen måde kunne håndtere,« sagde hun.

Finans og Information kunne dokumentere, at 174 af de 850 virksomheder, der modtog falske fakturer i Operation Greed, efterfølgende fik udskrevet nye falske regninger fra efterfølgende momssvindelkomplekser. Heraf betalte 33 af selskaberne falske regninger til mellem tre og seks svindelkomplekser.

Samtidig kom det frem, at den i sagen dømte irakiske statsborger Sami Al-Bahadli var dømt i en anden momssvindelsag, der ikke alene var direkte forbundet til Operation Greed, men hvor en af de medtiltalte i sagen fik lov til at færdes rundt på fri fod og deltage i andre store momssvindelsager uden at blive stoppet af politiet.

Manden, der var bistandsklient, blev i efteråret 2016 sigtet i samme sag som Sami Al-Bahadli. I Operation Greed dukkede han igen op som direktør for et af de selskaber, der fik udskrevet falske regninger. Og efter politiet slog til mod Operation Greed, indtrådte han som direktør i et svindelselskab, der udskrev falske regninger til 36 af kunderne fra Operation Greed. Selskabet efterlod sig en moms- og skattegæld på 81 mio. kr.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.