Erhverv

Stopper som topchef: Kasper Rørsted er på vej væk fra Adidas

Danske Kasper Rørsted stopper som topchef i Adidas til næste år, oplyser selskabet.

Artiklens øverste billede
Kasper Rørsted stopper som topchef i Adidas til næste år. Foto: Stine Bidstrup

Danske Kasper Rørsted er på vej væk fra posten som topchef i Adidas. Bestyrelsen i den tyske sportsgigant har besluttet, at der skal gennemføres et skifte på direktørposten. Det indebærer, at Kasper Rørsted stopper som øverste chef i Adidas i 2023, oplyser Adidas i en meddelelse.

I meddelelsen bliver det understreget, at beslutningen om at Kasper Rørsted stopper er truffet i enighed mellem bestyrelsen og Kasper Rørsted selv.

Meddelelsen om Kasper Rørsteds afgang kommer samtidig med, at han og resten af Adidas har været under pres fra investorerne.

Adidas, der er den næststørste sportsvarevirksomhed i verden, er nemlig vokset langsommere end konkurrenterne. Det har presset aktiekursen. Siden nytår er Adidas-aktien faldet med mere end 36 pct., og de seneste 12 måneder er aktiekursen dykket med næsten 47 pct.

Adidas-aktien blev for et år siden handlet til en kurs på mere end 330 euro, men er siden styrtdykket og ligger nu på en kurs omkring 160.

Til sammenligning er det store tyske aktieindeks DAX i faldet med henholdsvis lidt mere end 16 pct. siden nytår, og det seneste år lyder faldet for DAX-indekset på næsten 16 pct.

»Det har været den perfekte storm,« har Thomas Jökel, fondschef i Union Investment, udtalt til Handelsblatt.

Der er ikke sat navn på Kasper Rørsteds afløser, men Adidas oplyser i meddelelsen, at man er gået i gang med at lede efter hans afløser. Og Kasper Rørsted vil skulle stå i spidsen for Adidas, indtil hans afløser er fundet.

»Vi vil gerne takke Kasper for hans store indsats. Siden han tog over i 2016, har han strategisk repositioneret virksomheden og fremskyndet dens digitale transformation,« udtaler Thomas Rabe, bestyrelsesformand i Adidas, i meddelelsen.

Thomas Rabe fremhæver derudover, at Kasper Rørsted med sin rolle som adm. direktør i Adidas også har været med til at fordoble salget i Nordamerika, fremme bæredygtigheden og ligestillingen i selskabet.

»Etter tre udfordrende år, der var præget af de økonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien og geopolitiske spændinger, er det nu det rigtige tidspunkt at indlede et direktørskifte og bane vejen for en genstart. Vi er glade for, at Kasper vil sikre en glidende overgang i løbet af de kommende måneder,« lyder det videre fra Thomas Rabe.

Fra Kasper Rørsted lyder det, at han er stolt over det, Adidas har opnået som et team.

»De seneste år har været præget af flere eksterne faktorer, som har forstyrret vores forretning markant. Det krævede en kæmpe indsats at mestre disse udfordringer. Derfor er det det rigtige at aktivere en genstart i 2023 - både for virksomheden og mig personligt,« lyder det bl.a. fra Kasper Rørsted i en udtalelse.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.