53.118 kr. for et ton: Prisen på mejerivarer stiger igen i Europa

Trods voldsomme prisfald på verdensmarkedet, stiger prisen på mejerivarer fortsat i Europa.

Den seneste tid har råvarebørserne i Europa flere gange knaget under vægten af prispresset fra verdensmarkedet, men foreløbig holder bunden. Tilmed er der nu stigende priser på en række af de mest handlede produkter.

Både i de daglige handler og på futuresmarkedet peger pilen nu igen svagt opad for priserne i Europa.

Således er råvareprisen på smør steget igen i dag, og et ton smør er dermed blevet 100 euro dyrere i løbet af de seneste to uger. Prisen er nu 7.130 euro svarende til 53.118 kr. Dermed er prisen stort set tilbage på det historiske rekordniveau, der blev nået i juni.

Dette står i skærende kontrast til udviklingen på den toneangivende råvarebørs på verdensmarkedet, Global Dairy Trade, GDT. Her er prisen på mejerivarer i gennemsnit faldet 29 pct. siden marts, og prisen på et ton smør er faldet 27 pct. til 5.204 dollar svarende til knap 39.000 kr. Sødmælkspulver er faldet 28 pct. til 3.417 dollar (25.600 kr.) på GDT, mens prisen i Europa kun er faldet 5-7 pct. til 37.000 kr.

Gabet mellem Europa og verdensmarkedet bliver dermed større og større og har udvidet sig yderligere en smule i dag.

Den hollandske mejeriforening, Dutch Dairy Board, har netop hævet den officielle notering på samtlige kategorier af mejerivarer. Der er heller ikke megen trøst at hente på futuresmarkederne I Europa. Her er prisen på et ton smør til levering i november steget fra 6.700 euro til 7.050 euro i løbet af den seneste måned. Et ton skummetmælkspulver til levering i november er siden 9. august steget fra 3.300 til 3.650 euro på futuresmarkederne – alene i dag er prisen steget 25 euro.

Den voldsomme og helt usædvanlige forskel på verdensmarkedet og Europa skyldes flere forhold.

På verdensmarkedet bliver priserne trykket af en hård opbremsning i Kinas import. Samtidig har de høje priser tvunget flere udviklingslande til at reducere importen.

I Europa er landmændenes produktion af mælk vigende, fordi eksplosivt stigende omkostninger til foder, energi og gødning har udhulet gevinsten fra de stigende mælkepriser. Når landmændene reducerer leverancerne af mælk, må mejerierne skrue ned for produktionen, og det lavere udbud holder – foreløbig – en hånd under priserne.

Der er – som altid – to veje til prisfald: Enten skal produktionen af mælk øges, hvilket forudsætter, at mælkeafregningen til landmændene stiger yderligere, eller deres omkostninger falder. Alternativt skal forbrugerne skære ned på indkøbet af mejerivarer, så efterspørgslen møder udbuddet i et nyt og lavere prispunkt.

Normalt er det altid førstnævnte scenarie, der udspiller sig. Den aktuelle situation er imidlertid helt atypisk, så det bliver muligvis det andet scenarie – eller en kombination af de to – der på et tidspunkt tvinger priserne ned.