Erhverv

Nu styrtdykker mælkeprisen på verdensmarkedet

Prisen på alle typer af mejerivarer falder nu lodret på de globale råvarebørser. Det skyldes bl.a. en opbremsning i Kinas import.

Prisen på mælkepulver og andre mejerivarer falder nu lodret på den toneangivende, internationale råvarebørs, Global Dairy Trade, GDT.

GDT afholder auktioner hver anden uge og har netop offentliggjort data, der viser, at gennemsnitsprisen på de solgte mejerivarer ved denne uges auktion er faldet yderligere 5 pct.

Der er registreret prisfald ved ni af de seneste ti auktioner, og i alt er priserne nu faldet med 27 pct. siden toppen i marts.

Efter denne uges fald er gennemsnitsprisen på GDT faldet til det laveste niveau siden februar 2021.

Ved den aktuelle auktion er prisen på både sødmælkspulver og smør faldet 6 pct. Dermed er prisen på et ton mælkepulver siden marts faldet næsten 9.000 kr. til knap 26.000 kr., mens et ton smør er faldet 14.000 kr. til 38.000 kr. Trods de store fald er priserne fortsat relativt høje set i en historisk kontekst. 

Den største kundegruppe på GDT’s auktioner er normalt de kinesiske importører, som den seneste tid har skruet ned for indkøbene. I juni var Kinas import af sødmælkspulver 48 pct. lavere end i samme periode 2021. Importen af både skummetmælkspulver og smør faldt 30 pct., mens importen af ost blev reduceret 35 pct.

Den hårde opbremsning i Kinas import er en væsentlig del af forklaringen på de store prisfald på verdensmarkedet. En medvirkende årsag er derudover, at den høje inflation får en del slutforbrugere til at spænde livremmen ind og skære ned på deres indkøb af bl.a. mejerivarer og kød.

Det gælder i høj grad i udviklingslandene, hvor stor del af den disponible indkomst anvendes til fødevarer. Tendensen til lavere forbrug er dog nu også tydelig i de rige lande.

I Danmark er salget af især svinekød og oksekød således faldet markant de seneste måneder.

I Storbritannien er salget af frisk mælk i detailhandlen faldet 6,6 pct. det seneste år. Salget af smør er i samme periode dykket 9,5 pct., mens der er solgt 7 pct. mindre yoghurt og næsten 6 pct. mindre ost.

De store prisfald på verdensmarkedet er endnu ikke for alvor smittet af på priserne i Europa. Det skyldes bl.a., at varerne på verdensmarkedet handles i dollars, som er steget i kurs. Dermed bliver prisfaldene mindre, når der omregnes til euro og kroner.

Den seneste tid har der dog været tendens til, at råvareprisen på især mælkepulver er begyndt at falde i Europa.

Store prisfald på verdensmarkedet vil normalt udmønte sig i faldende forbrugerpriser i løbet af få måneder. I den aktuelle situation er der imidlertid flere atypiske forhold på spil, som gør det vanskeligere end normalt at forudsige prisudviklingen. Bl.a. har produktionen af mælk i Europa gennem en længere periode været vigende, fordi landmændenes omkostninger er steget endnu hurtigere end mælkeprisen.

Hvis mælkeafregningen nu begynder at falde uden, at omkostningerne følger med ned, kan det medføre en endnu hårdere opbremsning i produktionen, hvilket vil spolere udsigten til lavere forbrugerpriser.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.