Erhverv

Jesper Buch og Mia Wagner er med i bestyrelsen i ny dansk milliardfond

Lørdag kunne erhvervsminister Simon Kollerup præsentere bestyrelsen i en ny dansk investeringsfond, som får over 50 mia. kr. at gøre godt med. Med iblandt de 12 navne er bl.a. Mia Wagner og Jesper Buch, der begge i særdeleshed er kendt fra TV-programmet Løvens Hule.

Artiklens øverste billede
Jesper Buch og Mia Wagner er begge med i bestyrelsen i den nye danske fond Danmarks Eksport- og Investeringsfond. Arkivfoto.

I juni i år besluttede et flertal i Folketinget at oprette en ny fond, som især skal have fokus på grøn omstilling, og som får over 50 mia. kr. at investere for. Lørdag kunne erhvervsminister Simon Kollerup (S) så præsentere den 12-mand store bestyrelse i fonden, der går under navnet Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

»Danmark er en stolt og dygtig eksportnation, men vi er en forholdsvis lille spiller, når vi sammenligner os med andre, større lande, og statslig finansiering bliver stadig mere relevant for, at vores virksomheder kan klare sig en global økonomi. Der er derfor behov for, at vi samler kræfterne for at give dem mere slagkraft til at udvikle nye produkter og løsninger,« udtalte erhvervsminister Simon Kollerup lørdag i en pressemeddelelse.

Med på listen er blandt andet prominente navne såsom Mia Wagner og Jesper Buch. Begge er blevet landskendte for deres medvirken i TV-programmet ”Løvens Hule” på DR og er i dag investorer i en lang række virksomheder.

Et andet velkendt navn på listen er nuværende ”Senior Vice President” i Danfoss, Martin Rossen. Det er dog næppe i kraft af den titel, at han er et genkendeligt navn på listen. Martin Rossen er nok snarere kendt for sin tidligere rolle som stabschef for Socialdemokratiet og som særlig rådgiver for statsminister Mette Frederiksen.

Formanden for fondens bestyrelse bliver Torben Möger Pedersen, som er adm. direktør i PensionDanmark - en stilling han har haft siden 1992.

»Jeg er utrolig glad for at have fået opgaven med at stå i spidsen for fonden, hvor jeg sammen med et stærkt hold i den nye bestyrelse skal gøre en forskel for både store og små danske virksomheder,« udtaler Torben Möger Pedersen i pressemeddelelsen.

Den nye fond kommer til at være en sammenslutning af de tre eksiterende fonde Vækstfonden, EKF Danmarks Eksportkredit og Danmarks Grønne Investeringsfond og vil officielt blive stiftet på et virksomhedsmøde den 31. august.

Bestyrelsen er udpeget frem til 2024.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.