Overvågning af medarbejdere spreder sig i USA
Med nye digitale værktøjer overvåger amerikanske arbejdsgivere i stigende grad deres medarbejdere. Nu advarer eksperter om, at overvågningen har taget overhånd.
WASHINGTON
Forestil dig, at du sidder foran din computer og lige har lavet en dejlig kop kaffe og skal til at arbejde. Så får du pludselig at vide, at du ikke har brugt tid nok foran skærmen, og at du derfor bliver trukket i løn.

