Her er alle reaktionerne på dronning Elizabeths død
Den britiske dronning Elizabeth er torsdag død - 96 år gammel. Det strømmer ind med reaktioner og kondolencer til familien.
Storbritanniens dronning Elizabeth er torsdag aften død, og hendes ældste søn prins Charles er dermed ny regent. Dronningen, som blev 96 år gammel, sov stille ind.
Det er hurtigt strømmet til med hilsner og kondolencer fra verden over.
FN’s generalsekretær Antonio Gutteres var blandt de først til at kondolere.
»Jeg er dybt bedrøvet over hendes majestæt dronning Elizabeth d. 2. død. Hun var beundret verden over for sit lederskab og dedikation. Hun var en god ven af FN og en betryggende tilstedeværelse gennem årtiers forandringer. Hendes uvaklende, livslange dedikation vil blive husket,« skriver han.
Også Danmarks fhv. statsminister Anders Fogh Rasmussen mindes dronningen på sin Twitter-profil. Han kalder hende et symbol på værdighed, styrke og pligtopfyldelse og sender sine tanker til det britiske folk. Han deler samtidig et billede af sit eget møde med Elizabeth.
Fogh Rasmussen var en af hundredvis af stats- og regeringsleder, som dronningen mødte på sin vej som regent for briterne i over 70 år.
Herunder kan du læse et yderligere udsnit af de mange reaktioner, der strømmer ind:

