Erhverv

Redningsaktion for elkunderne kan banke danskernes varmeregning i vejret

EU's forslag om at hive overnormal indtjening ud af elproducenterne skaber dyb bekymring blandt danske fjernvarmeproducenter, der forudser en situation, hvor varmekunderne bliver ramt af prisstigninger. (opdateret.)

Artiklens øverste billede
Fjernvarme Fyn, der ejer Fynsværket, er en af de danske fjernvarmeselskaber, som på grund af et forventet prisloft på el kan ende med at sætte varmeprisen markant op. Foto: Lars Skaaning

Forsøget på at dæmpe elpriserne i Europa kan ende med at straffe danske varmekunder med utilsigtede prisstigninger.

Sådan lyder advarslen fra både fjernvarmeselskaberne og en professor.

»Priserne vil helt utvivlsomt blive højere,« siger direktør i interesseorganisationen Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen.

Bekymringen er opstået, efter EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i sidste uge talte dunder mod selskaber, der under energikrisen har fyldt pengekasserne til bristepunktet. EU vil sætte et loft over, hvor meget selskaber kan tjene på at producere el, og selv om detaljerne er ukendte, bakker den danske regering op.

Når myndighederne har høstet elproducenternes overnormale profitter, skal pengene bruges til at kompensere de hårdt prøvede elkunder, men for hundredtusindvis af danske fjernvarmekunder kan EU’s forslag ende med at koste dyrt.

Forklaringen er, at mange fjernvarmeselskaber både producerer el og varme. De er samtidig underlagt et hvile-i-sig-selv-princip, hvor alt overskud kommer tilbage til kunderne i form af lavere priser, og lige nu bliver de ekstra høje indtægter fra elproduktionen brugt til at holde varmepriserne nede.

Det fortæller flere danske fjernvarmeselskaber, der nyder godt af de overnormale profitter, heriblandt Fjernvarme Fyn.

»Som vi læser udspillet, vil det også ramme os. Vi frygter, at det kan få nogle store konsekvenser for vores kunder,« siger adm. direktør i Fjernvarme Fyn Jan Strømvig.

Han er især bekymret for, at han kommer til at aflevere den ekstraordinære indtjening, han har fra strømproduktionen på selskabets halm- og flisfyrede kraftvarmeværker.

»Vi har jo hele værdikæden fra at source brændsler til at producere energien og distribuere den ud til kunderne. Vi oplever stigende omkostninger på alt i øjeblikket, og vi bruger de gode indtægter på vores elsalg til at holde varmeprisen på et fornuftigt niveau,« siger Jan Strømvig.

Han har stor sympati for EU-Kommissionens forsøg på at opkræve de ekstraordinære profitter, men han advarer om, at det vil ramme forbrugerne utilsigtet, hvis ikke man holder tungen lige i munden.

Mens nogle fjernvarmeselskaber har strømproduktion som en del af sin egen varmeproduktion, har andre selskaber formelt adskilt de to dele og leverer i stedet ydelserne på kontrakt. Men problemet er ifølge Dansk Fjernvarme det samme.

»Uanset konstruktionen er tendensen klar. Hvis man ikke har udsigt til indtægten fra strøm, så vil varmeprisen stige,« siger Kim Mortensen.

Finans har også været i kontakt med Hofor og Aalborg Forsyning, som begge henviser til Dansk Fjernvarme, hvis bekymring de deler. Begge forsyningsselskaber bekræfter ligeledes, at de har haft en overnormal indtægt, når de er blevet solgt strøm.

Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, ser EU’s jagt på de overnormale profitter som et logisk skridt i den helt usædvanlige situation, som lige nu udspiller sig på energimarkedet.

Men han mener, at det vil være yderst uhensigtsmæssigt at snuppe indtjening fra selskaber, hvor alle tab og gevinster kommer tilbage til forbrugerne.

»Det vil være det helt forkerte sted at gå efter de overnormale profitter. Fjernvarmeselskaberne fungerer som et integreret energisystem, hvor der både er gynger og karruseller, men der sidder jo ikke nogle kommercielle aktører og trækker pengene ud til sig selv,« siger han.

Han understreger, at det kan være svært at gennemskue, hvordan profitterne fordeler sig i fjernvarmesektoren.

F.eks. er Ørsted ikke direkte forbundet med fjernvarmeselskaberne og kan derfor hive profit ud fra elsalget. Derfor skal man dybt ned i konstruktionen omkring de enkelte selskaber for at sikre, at man ikke rammer skævt med et politisk indgreb.

»I en ekstraordinær situation er det helt rimeligt at lave ekstraordinære tiltag, men EU’s forslag er ekstremt svært at gennemføre, og det bliver kun yderligere bekræftet af situationen omkring fjernvarmeselskaberne,« siger Brian Vad Mathiesen.

I de kommende uger skal udspillet forhandles på plads i EU, og derefter skal det udmøntes i de enkelte medlemslande.

Dansk Fjernvarme opfordrer på det kraftigste den danske regering til at sørge for, at man ikke utilsigtet straffer et ellers velfungerende dansk fjernvarmesystem.

»Det sørgelige er, at dette europæisk set måske giver god mening, men i en dansk kontekst giver det ikke nogen mening. Det får faktisk en kontant pris for forbrugerne. Derfor må opgaven for Dan Jørgensen (klima-, energi- og forsyningsminister, red.) blive at få forhandlet en aftale hjem til Danmark,« siger Kim Mortensen.

Klima,- Energi- og Forsyningsministeriet skriver i en kommentar til Finans, at den nuværende situation kræver fælles europæiske løsninger. Derfor hilser den danske regering også EU-Kommissionens forslag velkommen, omend man er klar over, at hvis det ikke implementeres korrekt, kan det gøre vinteren dyr for danskerne.

»Det er selvfølgelig vigtigt, at nye tiltag virker efter hensigten om at hjælpe borgerne med energiregningen. Klima,- Energi- og Forsyningsministeriet er opmærksomme på problematikken omkring hvile-i-sig-selv princippet og arbejder på at finde en løsning, der kan sikre dette,« skriver ministeriet.

Det er stadig uklart, hvordan regeringen konkret påtænker at strikke et indgreb sammen herhjemme.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.