Erhverv

Bagerier må lukke: Fortsætter udviklingen, skal en til to lukke hver uge resten af året

De stigende råvare- og energipriser har drænet økonomien hos mange bagerier, der ikke længere kan drive en sund forretning og må lukke. Aarhusianske Briançon, der er kendt for sine prisvindende croissanter, er en af de forretninger, som har drejet nøglen om.

Artiklens øverste billede
De stigende priser har medført, at en række danske bagerier har bagt deres sidste brød. Arkivfoto: Liv Møller Kastrup.

Flere steder rundt i landet er det slut med lune franskbrød, romkugler og gåsebryst.

Bagerierne er ramt de høje energi- og fødevarepriser, og det betyder, at nogle må bage de sidste rundstykker og lukke forretningen.

Et af de bagerier er Briançon i Aarhus. Ejerne meddelte i sidste uge, at det var slut med deres prisbelønnede croissanter, fordi den var gået konkurs.

»De stigende priser har været dråben, der fik det hele til at flyde over,« fortæller Karina Trosborg, der åbnede bageriet sammen med sin storebror Kenneth Trosborg i 2006.

Konkursen er en kombination af, at Briançon for to år siden lavede en satsning på Djursland, der ikke lykkedes og som medførte store tab. Oven i blev bageriet på Åboulevarden i Aarhus pålagt en renovering fra Fødevarestyrelsen. Derfor havde bageriet planlagt, at 2022 skulle være deres år, men sådan blev det ikke.

Vi har været vant til altid at kæmpe os tilbage

Stifter af Briançon, Karina Trosborg

»Vi skulle bruge året på at tjene det ind, som vi har tabt. Min storebror og jeg har haft bageriet i 17 år. Vi har været vant til altid at kæmpe os tilbage,« siger Karina Trosborg.

Hos brancheorganisationen Bager- og Konditormestre i Danmark (BKD), der har 600 bagerier under sig, har man kunnet mærke, at de stigende fødevare- og energipriser har presset nogle af deres bagerier til at dreje nøglen om.

»Det har været den perfekte storm, både med udhulingen af købekraften og de stigende priser, som har givet et markant forhøjet omkostningsniveau for bagerierne,« siger direktøren hos BKD Henrik Mühlendorph.

Søskendeparret Karina og Kenneth Trosborg ejede bageriet Briançon og er begge vilde med champagne, som de også solgte i bageriet. Arkivfoto: Joachim Ladefoged.

Det er også nogle store prisstigninger, som Briançon har været mødt af det sidste år. I det første halvår af 2021 lød elregningen på 30.000 kr., når moms og afgifter er betalt. De første seks måneder af 2022 var elregning steget til 84.000 kr.

»Hvis det er et godt år, har vi et overskud på 100.000 kr., fordi vi er så lille en forretning, men når de høje elpriser tager så meget af overskuddet, så er der ikke meget tilbage,« siger Karina Trosborg.

Det er smørbagte croissanter, som den aarhusianske bager er kendt for. Karina Trosborg fortæller, at de brugte otte tons smør om året. I december betalte bageriet 43,5 kr. for et kg. smør, prisen var inden konkursen steget til 67 kr.

Hvis udviklingen fortsætter, mister vi formentligt 30 bagerier mere inden nytår

Direktøren hos BKD Henrik Mühlendorph

BKD beretter om, at der år til dato har været en stigning på 15 pct. på bagernes råvareindkøb, mens elpriserne aktuelt er firedoblet hos bagerierne. Det har betydet, at 15 bagerier siden juni har lukket ovnene, og der er udsigt til endnu flere.

»Hvis udviklingen fortsætter, mister vi formentligt 30 bagerier mere inden nytår,« siger Henrik Mühlendorph.

Det er typisk de mindre bagerier i provinsbyerne, som må lukke først, fordi de oftest er mindst økonomisk polstrede og har et mindre kundegrundlag, forklarer han.

Et bageri i Nordjylland, Halvrimmen Bageri i Brovst, har indført et nyt tiltag for at kunne hamle op med de stigende elpriser. Bageriet har pålagt et energigebyr på 2 kr. pr. ekspedition, oplyser bageriets ejere, Lisbeth og Ole Mikkelsen i et Facebook-opslag.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Søskendeparret fra Briançon håber, at de igen kan forsyne aarhusianerne med bagværk. De har talt med nogle, som kunne være interesseret i at investere i bageriet, men der er ikke noget, som endeligt, forklarer Karina Trosborg.

Hverken min bror eller jeg er parate til at slippe det, vi har bygget op

Stifter af Briançon, Karina Trosborg

»Vi vil rigtig gerne åbne igen. Hverken min bror eller jeg er parate til at slippe det, vi har bygget op. Hvis vi får lov til at åbne igen, så skal vi dælme nok vise, at vi kan drive bageriet videre,« siger hun.

Når duften af friskbagt brød stadig er i bagerierne, er de langt nemmere at få solgt, og så er kunderne der stadig, forklarer Henrik Mühlendorph.

»Det er lettere at få bageriet solgt, hvis man kan mærke, at maskinerne kører. Har bageriet været lukket længe, så har kunderne også fundet en anden måde at få deres brød på, og så bliver det for alvor svært,« siger han.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.