Erhverv

Det er tæt på umuligt at leve af at være forfatter i Danmark

Man skal væbne sig med tålmodighed - og en masse andre indtægter - hvis man skal gøre sig forhåbninger om at leve som forfatter i Danmark.

Artiklens øverste billede
Gunvor Ganer Krejberg er børnebogsforfatter og har en række udgivelser bag sig. Foto: Rikke Kjær Poulsen

Jussi Adler-Olsen, Sara Blædel, Elsebeth Egholm og Helle Helle. Alle navne, der har fodret danske forfatterspirer med håbet om, at de kan slå igennem og skrive det næste store hit til bogreolen.

Men i realiteten bliver en forfatterkarriere i Danmark som regel ikke til mere end det - et håb.

Det er nemlig uhyre svært ikke bare at få udgivet en bog, men også at leve af at være forfatter på fuld tid. Markedet for nye bøger er ganske enkelt krakeleret i løbet af de seneste år.

Det understreger bl.a. Dansk Forfatterforening, som til daglig varetager interesser for størstedelen af danske forfattere.

»Det har aldrig været nemt at leve af sit forfatterskab, men det er nærmest umuligt nu,« siger Stephanie Caruana, der er formand for den skønlitterære gruppe i brancheforeningen.

Én af de forfattere, der egentlig har haft succes med sine skriverier, er 49-årige Gunvor Ganer Krejberg. Hun er børnebogsforfatter og har udgivet en række bøger, herunder den populære fantasy-bogserie ’Mirja’.

Men selvom hun skriver og får udgivet på livet løs, så indbringer bøgerne alligevel ikke nok til.

»Alle ved jo, at det tager tid at få sådan en biks op at køre. Men her, otte år siden min første udgivelse, er jeg ikke et sted, hvor jeg kan leve af det og har heller ikke udsigt til - i realiteten - at komme til at leve af det, før jeg går på pension,« fortæller hun.

Gunvor Ganer Krejberg udgav sin første bog for knap otte år siden. Foto: Rikke Kjær Poulsen

Gunvor Ganer Krejberg bor i Risskov uden for Aarhus med sin mand og parrets to børn. Og hun er afhængig af en række forskellige indtægter for at få tingene til at løbe rundt - ud over de penge, hun får fra sit forlag og de såkaldte ”bibliotekspenge”, som er penge, biblioteker betaler for at få lov at låne hendes bøger ud.

»Jeg holder skolebesøg, foredrag på messer og biblioteker, jeg underviser på et talenthold for unge, der drømmer om at blive forfattere eller illustratorer, og jeg sidder i en aflønnet erhvervsbestyrelse. Og så har jeg været så priviligeret at få tildelt et par arbejdslegater de seneste år. Men resten kan kun hænge sammen i kraft af min mands indkomst« siger hun.

Indtil sidste år var Gunvor Ganer Krejberg formand for Aarhus Kommunes Kunstråd, og her fik hun bl.a. lavet en undersøgelse af, hvor meget kommunens kunstnere egentlig tjener om året.

Kigger man på litteraturen, bliver det tydeligt, at der ikke er mange penge at hente.

Her tjente mere end halvdelen af forfatterne i kommunen under 100.000 kr. om året på deres bøger i 2019. Det svarer til en månedsløn på lidt over 8.000 kr. før skat.

»En af de største udfordringer er, at forfatteren er sidste led i en fødekæde af en masse fastansatte. I hvert fald, hvis man tager forlagsvejen. Her får man 15 pct. af, hvad bogen sælger – sådan i grove træk. Det er lidt sat på spidsen, men du afleverer 85 pct. af det, din bog koster i mange kontrakter,« forklarer Stephanie Caruana og tilføjer:

»Men det er klart, at jo bedre, du sælger, og jo længere, du har skrevet, desto mere modig bliver du også til at forhandle bedre kontrakter.«

Det er også derfor, at man ser enkelte forfattere i undersøgelsen, der tjener mere end en halv mio. kr. om året på deres bøger.

Kigger man imidlertid på stjerneforfatter som Jussi Adler-Olsen, hvis krimiserie om den fiktive politiafdeling Afdeling Q også er blevet filmatiseret, ser tallene en smule anderledes ud. I hans private selskab lavede han i 2021 et overskud efter skat på mere end 12 mio. kr.

Jeg mener ikke, at bare fordi man er forfatter, så har man krav på at tjene penge

Gunvor Ganer Krejberg, forfatter

Men det er altså et særtilfælde.

Tilbage hos Gunvor Ganer Krejberg kan der spores en lille forhåbning om - og forventning til - at vilkårene for danske forfattere bliver bedre. Eller i hvert fald ikke værre.

»Det er svært, for jeg mener ikke, at bare fordi man er forfatter, så har man krav på at tjene penge. Vi skal selv knokle for det. Noget af det, der er vigtigt for mig, er blandt andet at der ikke bliver skåret i bibliotekspengene. Det er også vigtigt, at de følger prisudviklingen og ikke bare stagnerer,« siger hun og tilføjer afslutningsvist:

»Der er samtidig lige nu en stor kritik af Statens Kunstfond. Men det, man glemmer, er, at det netop er de her honorarstøtteordninger, som sikrer, at litteraturen og forfatterne kommer ud til alle.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.