Erhverv

Så meget kan Jan Bech Andersen få for Brøndby IF

Hvis Jan Bech Andersen gør alvor af sine tanker om at sælge sine aktier i Brøndby IF, kan der muligvis være et betydeligt millionbeløb at hente - og han kan endda ende med at have tjent penge på sit årelange ejerskab.

Artiklens øverste billede
Jan Bech Andersen er bestyrelsesformand i Brøndby IF og derudover også klubbens hovedaktionær. Foto: Jens Dresling.

Efter mange år med kapitalindsprøjtninger og betydelige lån, er Brøndby IFs hovedaktionær og bestyrelsesformand, Jan Bech Andersen, øjensynligt klar til at sælge ud af sine aktier i Superliga-klubben.

Jagten på en køber er sat i gang - det annoncerede selskabet bag klubben, Brøndbyernes IF Fodbold A/S, i en fondsbørsmeddelelse mandag - og man er allerede i dialog med flere interessenter.

Præcis, hvor meget, Jan Bech Andersen, har planer om at sælge af sin andel på i alt 55,3 pct. af klubben, er endnu ikke offentliggjort, men sælger han det hele, så kan der være tale om en pæn pose penge i betaling.

Med en aktuel kurs på 0,5 ligger Brøndby IFs markedsværdi onsdag på 335 mio. kr. Det vil sige, Jan Bach Andersen i princippet kan sælge alle sine aktier for samlet set 185,2 mio. kr.

Sælger han en mindre del af sine aktier, vil beløbet naturligvis også reguleres derefter.

Men - for der er et men - der er flere forskellige faktorer, som skal tages højde for, når man forsøger at spå en salgspris, understreger Frederik Aakard, der er virksomhedsmægler og partner i Dansk Ejerskifte.

»Hvis han sælger det hele, så vil det jo – med mindre der er noget i forhold til stemmeret – være en majoritetspost. Men aktiemarkedet fastsætter normalt ikke prisen på majoritetsposter. Hvis ikke der er nogen stemmeret, så vil en ny ejer få kontrollen,« forklarer han og tilføjer:

»Derfor lægger man normalt en præmie oveni salgsprisen.«

Derudover skal man også have mandagens aktiestigning in mente. Efter Brøndby IF meldte ud, at man ledte efter en aftager til Jan Bach Andersens andele, var aktien efter tre timers handel nemlig oppe mere end 8 pct.

»Normalt vil man sige, at hvis meddelsen kommer som et lyn fra en klar himmel, så vil sådan en aktie blive handlet måske 20-30 pct. over den pris, den sidst var blevet handlet til. Men jeg tror nok, at en køber vil sige, at aktien er steget som død og pokker, og I har meldt ud, at der er forhandlinger. I prisen er der indregnet, at der kommer et overtagelsestilbud på aktierne, så derfor tror jeg ikke, at den kommer til at stige yderligere,« siger Frederik Aakard og tilføjer:

»Det ville være underligt, hvis en køber siger: ”Så betaler jeg 20-30 pct. oveni.”«

Hvad Jan Bech Andersen reelt set kommer til at tjene på et eventuelt salg af sine aktier, er stadig uvist. Den 54-årige investor har nemlig gennem årene smidt flere store beløb enten i form af kapitalindsprøjtning eller lån. Tilbage i 2017 skød han 65 mio. kr. i klubben, mens han løbende også har ydet millionstore lån.

Ved udgangen af 2019 havde Brøndby IF en samlet gæld på 74 mio. kr. til Jan Bech Andersen - men i starten af 2020 gav han tilsagn til, at gælden kunne konverteres til nye aktier.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.