Erhverv

Svigtende salg sender Cold Hawaii Vildmarksbad i konkurs

Selskabet deltog sidste år i DR-programmet "Løvens Hule".

Artiklens øverste billede
Ane Michelsen deltog i DR-porgrammet med sin daværende ægtefælle Ivan Michelsen, som hun drev firmaet med frem til 2021. Foto: Per Arnesen (DR)

Tiden er ikke til saunaer, shelters og vildmarksbade, der skal fyldes med varmt vand.

Det har selskabet Cold Hawaii Vildmarksbad ApS mærket på egen hånd.

Stigende energipriser og bekymringer for, hvornår inflationen slår benene væk under budgettet, har fået salget til at dykke hos Silkeborg-virksomheden. Det har resulteret i, at selskabet er taget under konkurs.

»Vi står i et meget svært marked. Jeg tør ikke risikere mere ved at komme flere penge i en forretning, hvor fremtiden er så usikker. Det er brandærgerligt, fordi vi har kunder, der bliver skuffet, og medarbejdere, der desværre skal ud at finde nye jobs, men konkursen er en nødvendig beslutning,« siger Ane Michelsen, eneejer af Cold Hawaii Vildmarksbad ApS.

Cold Hawaii Vildmarksbad holder til i Silkeborg og blev oprindeligt grundlagt i Thy. Ane Michelsen og hendes daværende ægtemand overtog selskabet i 2018. Foto: Per Arnesen (DR)

Indtil 2021 drev hun selskabet med sin daværende ægtefælle Ivan Michelsen. Han var også med, da selskabet samme år forsøgte at få erfarne kræfter med i ejerkredsen gennem DR-programmet ”Løvens Hule”.

Det lykkedes dog ikke, og selskabet måtte forlade programmet uden en investering.

Siden har Ane Michelsen tilpasset forretningen på egen hånd. Hun fortæller, at virksomheden var klar til at »trykke på speederen fra efteråret« og sende en masse markedsføring over rampen, men så ramte krigen i Ukraine.

»Prisen på brænde og el er eksploderet, og der er ikke samme lyst til at købe produkterne længere. Vi har også fået rigtig mange spørgsmål, om hvad det koster at fylde badene og bruge saunaerne,« siger Ane Michelsen.

Hun fortæller, at Cold Hawaii Vildmarksbad sidste år solgte omkring 100 vildmarksbade og 60 saunaer.

Konkursen betyder ifølge ejeren, at omkring fire ordrer på saunaer ikke bliver leveret som planlagt. Hvis alt går som ventet, håber Ane Michelsen - trods konkurs - at kunne levere vildmarksbade til de kunder, der allerede har bestilt.

Finans har forsøgt at få en kommentar fra Jens Højmark, der står for konkursen, for at få oplyst selskabets gæld. Det har endnu ikke været muligt.

Ane Michelsen fortæller, at hun har investeret omkring 0,5 mio. kr. i virksomheden.

Cold Hawaii Vildmarksbad havde inden konkursen to fuldtidsansatte og en deltidsansat.

Selskabet havde sidste år et overskud på 150.000 kr. efter skat.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.