Erhverv

Milliardærers luksus-bilhus på rov: Køber sig tættere på Lego-familiemedlem

Kun få måneder efter fusionen mellem to danske milliardærfamiliers bilfirmaer er der nu foretaget et opkøb i Danmark.

Artiklens øverste billede
Jacob Brunsborg og Torben Østergaard- Nielsen har sammen været på opkøb med deres fælles bilkoncern. Foto: PR/Selected Car Group

To danske milliardærfamiliers fælles bilkoncern køber nu en virksomhed, der samarbejder tæt med og har til huse i Lego-familiemedlemmet Anders Kirk Johansens bilmekka My Garage i Vejle.

Selected Car Group, der er ejet af ligeligt af shippingfamilien Østergaard-Nielsen og Lars Larsen-familien, køber således virksomheden DC Workshop, der udover at være et værksted til dyre racerbiler også arrangerer eksklusive events i Danmark og Europa.

Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Med opkøbet af DC Workshop køber Selected Car Group sig nu tættere på Kirk Johansens bilmekka My Garage, hvor DC Workshop er en fast bestanddel.

»Opkøbet af DC Workshop kommer ikke til at have nogen indflydelse på Selected Car Groups i forvejen gode og langvarige samarbejde med MyGarage. Med DC Workshop som en del af SCG kommer vi endnu tættere på MyGarage og ser det som en god mulighed for at øge samarbejdet yderligere,« siger Jens Christian Tangbæk, kommerciel direktør i Selected Car Group, i en uddybende udtalelse til Finans.

Stifter og hidtidig ejer af DC Workshop, Alexander Christiansen, fortsætter i virksomheden.

Bilmekkaet My Garage i Vejle er ejet af Anders Kirk Johansen.

Det er kun få måneder siden, at fusionen mellem Østergaard-Nielsens Selected Car Group og Lars Larsen Groups Solid Leasing blev en realitet og skabte en storspiller på markedet for investering i og leasing af premium- og specialbiler.

Opkøbet af DC Workshop giver Selected Car Group adgang til et af Danmarks mest unikke værksteder med særlig ekspertise i servicering, reparation samt optimering af trackday- og racerbiler. Desuden har DC Workshop gennem flere år skabt arrangementer med trackdays på baner i hele Europa for deres kundegruppe. Det er sket i regi af Driver’s Club, et særligt netværk for de største bilentusiaster.

»Driver’s Club er jo et koncept, som passer fuldstændig ind i vores forståelse af kundepleje. Med DC Workshops erfaring for at skabe forbindelser og etablere arrangementer, og vores adgang til sourcing af biler og samarbejde med blandt andet Tom Kristensen, så har vi mulighed for at skabe unikke events fra øverste hylde,« siger Jens Christian Tangbæk i pressemeddelelsen.

Selected Car Group dækker tre forretningsområder.

Selected Car Leasing, som specialiserer sig i leasing af biler i premium-segmentet, Selected Car Investment, som køber og sælger investeringsbiler over hele verden samt udbyder puljeinvesteringer, hvor en gruppe af investorer går sammen om at investere i en udvalgte pulje af nogle af verdens mest unikke biler, og Selected Car Collection, som huser en af Europas fineste bilsamlinger og eksklusive lokaler til møder, events og præsentationer.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.