Blodrød bundlinje: Økologer sender avlsdyrene til slagtning
Forbrugerne spænder livremmen ind og fravælger det dyre økologiske kød. Det har skabt en pludselig krise blandt de økologiske landmænd.
Landmand Bertel Hestbjerg har truffet en tung beslutning: Den kommende tid sender han 600 af bedriftens 1.500 søer til slagtning.
Landets største økologiske svineproducent reducerer dermed produktionen af økologisk svinekød med mere end en tredjedel, og han er langt fra alene om at gå den vej.
»De fleste af mine kollegaer reducerer produktionen i et eller…



