Inflationschok og skræmte forbrugere øger frygten for hård opbremsning i 2023

I løbet af de kommende uger triller virksomhedsledernes prognoser for 2023 ind, og allerede nu er varslerne ilde.

Ifølge Niels Bank-Hansen, direktør i Danske Bank med ansvar for danske erhvervskunder, er der alverdens tegn på, at vi nærmer os en recession drevet af tårnhøj inflation, der fører til stigende renter.

»Dermed bliver købekraften suget ud af forbrugerne, hvilket kommer til at sætte sig i virksomhedernes omsætning lige om lidt,« siger Niels Bank-Hansen.

Hos den danske møbelvirksomhed Carl Hansen & Søn, der producerer møbelklassikere fra designere som Hans Wegner og Børge Mogensen, mærker adm. direktør og medejer Knud Erik Hansen allerede forbrugernes tilbageholdenhed.

»Vi er meget hårdt ramt på det skandinaviske marked, hvor vi henter en stor del af vores omsætning,« siger Knud Erik Hansen og tilføjer, at markederne i både Fjernøsten, USA og den sydlige del af Europa endnu ikke er nær så påvirkede.

»Det holder os nogenlunde kørende, men det er svært. Vi tager det dag for dag, der er ikke andet at gøre, men det er bestemt ikke morsomt,« lyder det fra Knud Erik Hansen.

Bjarne Larsen er bankdirektør i Sydbank og peger på, at opbremsningen i økonomien rammer erhvervslivet meget forskelligt.

»Der er nogle brancher, som begynder at blive ramt. Detailhandlen går ikke så hurtigt, og byggeriet sætter sig lidt,« siger han og understreger, at der endnu ikke er grund til panik.

»Derfra og til at sige, at vi ser ind i noget, der er meget dramatisk, der er langt,« siger Bjarne Larsen.

De store supermarkedskæder begyndte allerede for flere måneder siden at mærke, at danskerne har færre penge. Coops topchef, Kræn Østergaard Nielsen, sagde i maj til Finans, at »markedet er under pres udløst af krigen i Ukraine, høj inflation og stigende priser.«

Både Coop og ærkerivalen, Salling Group, har varslet meget ringe regnskabstal efter et par år, hvor pandemien fik forbrugerne til at lægge flere penge i dagligvarehandlen. Den tid er for længst forbi.

Samlet forventer Danske Bank, at det private forbrug vil falde med 1,5 pct. i år og 1 pct. næste år.

»Jeg tror ikke, vi er på vej ned i et sort hul med forbruget. Men folk har meget færre penge mellem hænderne på grund af de stigende udgifter, så spørgsmålet er bare, hvor de vil bruge færre penge,« siger Louise Aggerstrøm, chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank.

Udover billigere dagligvarer og luksusmøbler skærer danskerne også ned på hårde hvidevarer og underholdning - f.eks. restaurationer.

Men der spares også derudover.

Danske Bank lavede i sommer en survey, og blandt de danskere, der havde skåret ned på forbruget, var det primært dagligvarer, de sænkede kvaliteten på.

Kilde: Danske Bank

De fleste har f.eks. ikke skruet ned for kvaliteten på de restauranter, de besøger. Men de går ikke så tit derhen.

Helene Bløcher, direktør i Nordea med ansvar for bankens danske erhvervskunder, vurderer, at restaurationsbranchen især er særligt sårbar i øjeblikket. Omkostningerne er eksploderet, og når bookingerne bliver færre, begynder det at blive svært at få det til at løbe rundt.

Hun peger på, at virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen lige er kommet ud af en svær tid, hvor mange var tvunget til at redefinere sig selv i forbindelse med corona-nedlukningerne.

»Så kom dette, ligesom de troede, de skulle op. Der er helt sikkert nogle, som kan redefinere sig selv igen, men der er også nogle, der må sige, at nu går den ikke længere,« siger Helene Bløcher.

Hvor slemt det bliver, finder bankerne ud af i de kommende måneder, hvor virksomhederne afslutter regnskabet for 2022 og kommer med et bud på udviklingen i 2023.

»Vi sidder hver dag og kigger ned i perioderegnskaberne, som vælter ind fra virksomhederne lige i øjeblikket. Det ser ikke dårligt ud. Men når budgetterne begynder at komme i løbet af dette kvartal, får vi måske et andet billede,« siger Bjarne Larsen fra Sydbank.

Han understreger også, at langt de fleste virksomheder er godt rustede til modgangen.

»Der er plads til, at man i erhvervslivet godt kan klare en mildere recession, hvis det er det, det ender i. Hvis der venter en dyb recession, er det noget andet. Men så har man i Danmark et godt udgangspunkt, og jeg synes, vi står relativt stærkere end mange andre lande. Dansk økonomi er generelt god, vi er kommet supergodt igennem coronapandemien med hjælpepakker, så vi står et godt sted,« siger Bjarne Larsen.

Både han og Niels Bank-Hansen peger på, at mange virksomheder fortsat ikke ser en manglende omsætning som det største problem.

»Virksomhederne tjener fornuftigt med penge, forsyningsproblemerne er ved at være løst, der er pæn opsparing, og der er høj solvens. Det er også et sundhedstegn, at de fleste virksomheder stadig ser manglen på arbejdskraft som det største problem. Vi skal dog huske på, at der er visse brancher, der er særdeles hårdt ramt af særligt de stigende energipriser,« siger Niels Bang-Hansen.

Hos Carl Hansen & Søn peger Knud Erik Hansen også på, at omkostninger er steget voldsomt. Særligt elregningen relateret til produktionen på Fyn.

»Det påvirker vores bundlinje, og vores muligheder for at investere bliver ødelagt af en driftsomkostning som el. Det er ærgerligt,« siger Knud Erik Hansen.

Han trøster sig med, at krisen har medvirket til en skærpelse af overlevelsesinstinktet blandt virksomhedernes medarbejdere.

»Der er en helt anden entusiasme, end der var for et år siden. Der skal udvikles noget andet og startes nye projekter. For et år siden var vi mere traditionelle i vores tankegang, men nu kommer der mere innovation ind, og det er meget positivt, siger direktøren.