Erhverv

Pensionsselskabers brandudsalg af realkreditobligationer koster boligejere dyrt

Pensionsselskaber er tvunget til at sælge ud af deres realkreditobligationer i en grad, så boligrenten er presset uhørt højt op. Nogle investorer mener, der er behov for indgreb.

Stigende uro på de finansielle markeder har presset pensionsselskaber og investorer til et større udsalg af realkreditobligationer, og det koster nu boligejerne dyrt.

Man skal i øjeblikket betale mere end 3 pct.point mere for en realkreditobligation end for en tilsvarende statsobligation.

»Det er uhyrligt, og det vidner om, at der er en vis stress i det finansielle system,« siger Henrik Franck, investeringsdirektør i Formuepleje.

Udsalget i Danmark har bidraget til, at kursen på et 30-årigt 1,5 pct.-lån, der var toneangivende ved årsskiftet, i år er styrtdykket fra 98 til 74.

Data fra Totalkredit viser, at mens renten på statsobligationer er steget 2,57 pct.point siden årsskiftet, er realkreditrenten steget over 4 pct.point. Renteforskellen mellem en stats- og realkreditobligation er dermed næsten blevet fordoblet.

Det er ikke bare en komma-ændring for en boligejer, påpeger en formueforvalter.

»Tag et forældrepar, der gerne vil købe en lejlighed til deres søn. De køber en lejlighed til et par millioner kroner. For et par år siden kunne de finansiere det med et obligationslån til 2 pct., og sønnen slap med en husleje på omkring 5.000 kr. I dag skal de låne til 6-7 pct. og altså en husleje til 17.000 kr.,« siger Søren Dal Thomsen, direktør i porteføljeselskabet Secure Spectrum.

Når renten ændrer sig så utrolig meget som den gør nu, er der mange, der skal ud at finde penge.

Anders Schelde, investeringsdirektør i Akademikerpension

»Det vil klart påvirke markedet, for mange vil ikke have råd til det,« påpeger han.

I første omgang vurderer både Søren Dal Thomsen og Henrik Franck, at det er udenlandske investorer, der begyndte at sælge ud af danske realkreditobligationer for at skaffe likviditet i de stærkt urolige markeder. Men de danske pensionsselskaber har i høj grad bidraget.

»Jeg vurderer, at pensionssektoren har bidraget til kursfaldene på de danske realkreditobligationer, fordi de har været nødsaget til at sælge ud af realkreditobligationer og andre likvide aktiver, fordi der er pres på deres interne balance – især fordi aktierne er faldet så meget,« siger Henrik Franck.

Pensionsselskaberne har generelt ikke så mange andre likvide aktiver som tidligere, fordi de bl.a. har placeret en relativ stor del af formuen i alternative investeringer, herunder infrastruktur, ejendomme og grøn energi, – svarende til op imod 20-30 pct. af deres aktiver - som de ikke kan bare kan trække sig ud af for at skaffe likviditet.

Det er uhyrligt, og det vidner om, at der er en vis stress i det finansielle system.

Henrik Franck, investeringsdirektør i Formuepleje

Men de skal netop bruge kontanter eller statsobligationer, når de skal indgå de afdækningsaftaler, som de indgår for at honorere de meget langvarige pensionsaftaler med kunderne. For ikke f.eks. at risikere store tab, hvis dollaren stiger, dækker de sig af med finansielle kontrakter.

»Som regel er det tilstrækkeligt for et dansk pensionsselskab at stille realkreditobligationer som sikkerhed, fordi de betragtes som stort set lige så sikre som statspapirer. Men hvis modparten kræver statsobligationer, kan de danske pensionsselskaber blive tvunget til at sælge ud af deres realkreditobligationer for at få likvider eller købe statsobligationer i stedet. Det kan være det, der sker nu,« siger Søren Dal Thomsen.

Det bekræfter en direktør i et af pensionsselskaberne, nemlig Anders Schelde, der er investeringsdirektør i det medlemsejede AkademikerPension med 150.000 medlemmer.

»Når man indgår en derivat-kontrakt, skal man stille sikkerhed bag den. Når renten ændrer sig så utrolig meget, som den gør nu, er der mange, der skal ud at finde penge,« siger Anders Schelde.

Akademikerpension har ikke selv ret mange derivat-aftaler, da pensionskassen har en forholdsvis lille andel af pensionsaftaler med garanteret afkast. Men pensionskassen mærker bevægelserne på markedet.

»Som pensionsselskab er det fint, at tingene udligner hinanden. Men for obligationsmarkedet er det ikke rart, for der vil være en tendens til, at en del ting bliver hældt ud i markedet. Det kan presse prisfastsættelsen, og det kan blive selvforstærkende,« siger Anders Schelde.

I brancheorganisationen Forsikring & Pension afviser man, at det er et ensidigt pres på pensionsselskaberne, der forklarer udsalget af realkreditobligationer. I stedet peger vicedirektør Jan V. Hansen på, at EU tilbage i 2014 implementerede nye regler for sektoren.

De betyder, at de fra næste sommer skal bruge clearinghuse, en form for børser, når de handler finansielle instrumenter. De stiller krav om sikkerhed i form af statsobligationer eller kontanter og accepterer ikke realkreditobligationer i den forbindelse.

»Vi ser det som et udtryk for, at der i de senere år er kommet ny regulering, der rammer finansielle virksomheder bredt i EU og Danmark, og de gør i praksis statsobligationer og kontanter mere attraktive i forbindelse med handel med finansielle instrumenter,« siger Jan V. Hansen.

Alle kilder peger desuden på, at der har manglet købere af realkreditobligationer i markedet. Det gælder bl.a. japanske investorer, der ellers er trofaste købere, når de danske byggeobligationer blev for billige. Men de sælger i øjeblikket ud.

»Lige i øjeblikket betyder det hele, at de danske boligejere betaler for meget for deres boliglån. Det er altså at signal, man er nødt til at tage alvorligt,« siger Henrik Franck.

I Storbritannien måtte den britiske centralbank, Bank of England, i september meddele, at den var klar til at støtteopkøbe britiske statsobligationer, efter at den nye regerings plan om ufinansierede skattelettelser havde udløst store kursfald og presset pensionsselskaberne. Tirsdag meddelte centralbanken, at den udvider opkøbstilsagnet.

Søren Dal Thomsen peger på, at det oplagt kunne være Nationalbanken herhjemme, der kunne signalere, at den var villig til at støtteopkøbe danske realkreditobligationer for at rette op på skævheden i markedet.

Men Nationalbanken har ingen kommentarer til problemstillingen med det udvidede rentespænd.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.