Giftig viruscocktail lurer forude

Mens kriserne flyver rundt om ørerne på os, risikerer Danmark og resten af den vestlige verden at blive ramt af endnu en i form af en særdeles giftig viruscocktail.

Kombinationen af et efterår og en vinter med massiv coronasmitte og en hidsig influenzavariant risikerer nemlig at føre store konsekvenser med sig.

»Vi forudser et pres på hospitalerne, som vil være på niveau med, hvad vi så, da landene var lukket ned som følge af Covid-19,« siger Rasmus Bech Hansen, adm. direktør i Airfinity.

Virksomheden, som han selv er medstifter er, har på få år udviklet sig at være blandt verdens førende leverandører af vaccine- og infektionssygdomsdata.

Kunderne tæller bl.a. Det Hvide Hus og en række regeringer rundt om i verden - dog ikke den danske. Også virksomheder, særligt medicinalvirksomheder, og investeringsfonde er på kundelisten. Det samme er FN og Den Internationale Valutafond (IMF).

»Vi står i en situation med et relativt højt risikoniveau for Covid-19 i kombination med en højere risiko for influenza. Når man lægger de to ting sammen, så forudser vi, at der kommer et stort pres på hospitalerne i den vestlige verden i løbet af efteråret og vinteren,« siger Rasmus Bech Hansen.

Dermed ligger der også en risiko for f.eks. yderligere pres på forsyningskæderne, da særligt disse blev hårdt ramt af de tidligere store nedlukninger, ligesom bl.a. priser på fragt generelt gjorde.

Airfinitys mest sandsynlige scenarie involverer bl.a. en verden, hvor antallet af ugentlige hospitalsindlæggelser i lande som USA, Frankrig og Tyskland vil kunne ramme et historisk højt niveau.

»Vi kan ikke sige, at det med garanti er sådan, det kommer til at gå, men det er det mest sandsynlige scenarie set fra vores synspunkt. Det kan godt gå både bedre og værre,« siger Rasmus Bech Hansen.

Han mener, at virksomheder bør se infektionssygdomme som en forretningsrisiko på niveau med andre risici og have et beredskab.

»Det gør de bedste virksomheder, men jeg er forundret over, hvor mange virksomheder der slet ikke har noget beredskab,« siger Rasmus Bech Hansen.

En af dem, der rent faktisk har det, er medicinalselskabet Novo Nordisk, som bl.a. tilbyder sine medarbejdere influenzavaccination.

»Vi monitorerer situationen og holder øje med globale såvel som nationale anbefalinger. Vi har interne beredskabsenheder, der er parate til at tage nødvendige foranstaltninger for, at medarbejdere kan efterleve lokale myndigheders anbefalinger,« oplyser Novo Nordisk i en mail.

I en dansk kontekst forventer professor i vaccinedesign på Københavns Universitet, Camilla Foged, heller ikke ligefrem et videre positivt scenarie. Hun mener dog, at vi i Danmark er rimelig godt forberedte, bl.a. fordi man i risikogrupperne generelt siger ja til vaccinerne.

»Vi forventer, der kommer en sæsoneffekt, hvor Covid-19 blusser op igen, og vi forventer også en influenzabølge, fordi vi de seneste år ikke har haft særlig meget influenza,« siger hun.

Samme meldinger lyder fra det finansielle miljø, hvor biotekanalytikeren Frédéric Gomez fra Pharmium Securities ser samme risiko.

»Risikoen for, at vi ser et øget antal smittede med Covid-19 eller influenza over de kommende uger og måneder på tværs af Europa er helt reel,« skriver han i en e-mail.

En af hovedforklaringerne på de dystre meldinger skal findes på den anden side af jorden, hvor Australien har haft en særdeles hård vinter med virussen H3N2, der er en underkategori til influenza A.

Det faktum har fået den britiske regering til på det kraftigste at opfordre mere end 30 mio. borgere til at tage både en influenza- og en boostervaccine mod corona.

Udfordringen er, at selv ikke en influenzavaccine på nogen måde nødvendigvis er et specielt godt værn. De er nemlig generelt langt mindre effektive end coronavaccinerne.

»Det er helt normalt med en beskyttelse på under 50 pct. Når vi så har haft nedlukninger og dermed meget lav spredning af influenza, så kunne man godt have en hypotese om, at effekten af influenzavaccinerne kommer til at være endnu lavere, end de plejer at være,« siger Rasmus Bech Hansen.

Hvad er løsningen?

»Der er desværre ikke nogen silverbullet. Det sagt er det klart, at et højere vaccineoptag, som vi havde det seneste år, vil nedsætte presset. Det samme vil et øget brug af influenzavaccinerne gøre,« siger Rasmus Bech Hansen.

Udfordringen er, at det er lettere sagt end gjort. Hos Airfinity lyder forventningen kun på, at omkring 45 pct. af de amerikanere, der burde få en boostervaccine, vil gøre det. Tallet er noget højere i Storbritannien, men selv 70 pct. her er langt under tidligere niveauer, hvor mere end 90 pct. har sagt ja tak.

»Jeg oplever, der er en udbredt vaccinetræthed, hvilket man også kan se i tallene,« siger Rasmus Bech Hansen.

Han mener, der skal informeres mere om vigtigheden af vacciner. Han mener også, at der ligger nogle muligheder for f.eks. at bruge mundbind i sammenhænge, hvor der er kontakt med særligt folk i risikogrupper.

Endelig er tests vigtige, selvom brugen er faldet meget. Det gør, at folk i højere grad render rundt og smitter hinanden.

Det virker ikke som om, at der gøres så meget brug af det, og at man lidt har glemt det?

»Sådan er det desværre, når der er andre agendaer, som tager over. Hvis du bare kigger på smittetallene, så ser du en kraftig stigning i særligt lande som Tyskland, Frankrig og Italien og en fordobling af hospitalsindlæggelser flere steder fra uge til uge,« siger Rasmus Bech Hansen.

For ham er løsningen, at verden tager den værktøjskasse i brug, som blev styrket og forbedret under corona. Det handler om at bruge den - og bruge den i god tid.

»Vacciner er den letteste, billigste og mest effektive måde for sundhedssystemerne at beskytte sig på,« siger Rasmus Bech Hansen.