Nye tal: Erhvervslivet har betalt rekordstor elregning i årets første seks måneder

Erhvervslivets elregning brager gennem loftet og lander på historisk høje 13,1 mia. kr. i 1. halvår. 

Det er en stigning år til år på 8,4 mia. kr., svarende til 181 pct.

Det viser en dugfrisk opgørelse over 507.000 virksomheders faktiske eludgifter i de første seks måneder af 2022. Tallene, der er alt andet en hyggelæsning, er indsamlet hos landets elhandelsselskaber af Energistyrelsen.

Den største stigning har ramt hundredtusinder af smv-virksomheder, som omfatter alt fra små håndværksvirksomheder til specialbutikker, købmænd, iværksættere og alt derimellem. I 1. halvår har energikrisen betydet en stigning i smv’ernes elpris på 53 pct. - fra 0,84 kr. pr. kilowatt-time (kWh) til 1,28 kr.

»De mindste erhvervsforbrugere betalte 52,8 pct. mere i 1. halvår 2022 end i 2. halvår 2021 svarende til en merpris på 44,32 øre pr. kWh, mens de største erhvervsforbrugere betalte 40,6 pct. eller 34,31 øre pr. kWh mere for elektriciteten,« konstaterer Energistyrelsen med afsæt i de nye tal.

Opgjort i kroner og ører kan de 432.312 virksomheder med det mindste elforbrug dog glæde sig over, at de trods de galopperende elpriser i gennemsnit har formået at holde elregningen nede på 2.835 kr. 

Det er for ingenting at sammenligne med Danmarks otte største elforbrugende virksomheder, som hver har et årligt elforbrug på over 150 mio. kWh.

De otte virksomheder, som bl.a. tæller Aalborg Portland, har i perioden delt en samlet regning på 1.277 mio. kr. svarende til en gennemsnitlig elregning til hver i 1. halvår på knap 160 mio. kr. - en stigning på 227 pct. i forhold til samme tid sidste år.

Den nye opgørelse sætter en tyk streg under virksomheders opråb de seneste måneder om, at man er ved at drukne økonomisk i energikrisen.

Det fik sidste måned Genan, verdens største fuldautomatiske genbrugsvirksomhed for brugte bildæk, til at efterlyse politisk handling.

»Jeg savner politikere, der erkender, at det her er så alvorligt et problem, at der skal handles. Nu! Der er simpelthen for lidt action i regeringskontorerne,« lød det fra Genan-topchef Poul Steen Rasmussen.

En uge efter opråbet præsenterede et politisk flertal en hjælpepakke, der for virksomheder betyder muligheden for at udskyde en del af det kommende års el- og gasregning i op til fem år.

Men allerede inden ordningen var præsenteret, luftede Poul Steen Rasmussen kritik af udsigten til, at der alene blev tale om en låneordning.

»Nu hører vi så om et tiltag med at udskyde betalingen, men det hjælper jo absolut ingen. Imens brager energikrisen løs med himmelråbende elpriser,« udtalte Poul Steen Rasmussen, der alene i august var vidne til, at koncernens energikostninger steg fra normale 6,5 mio. kr. til omkring 16 mio. kr.

Netop i august satte elprisen historisk rekord på det danske marked med en engrospris på 3,38 kr. Da den nye opgørelse over erhvervslivets eludgifter alene omfatter 1. halvår, ligger det i kortene, at 2. halvår kommer til at byde på nye rekordregninger.

Sidste år betalte virksomhederne gennemsnitlig 0,76 kr. for en kWh. I 1. halvår er kWh-prisen steget til 1,06 kr. Det er sket i et marked, hvor elprisen har ligget på 1,24 kr. på elbørsen Nord Pool. 

At mange virksomheder slipper billigere end markedsprisen på el, skyldes ifølge Energistyrelsen, at de nyder godt af billigere fastpriskontrakter. Men der bliver færre og færre fastpriskontrakter, fordi kontraktenre udløber, og ingen elselskaber ønsker at indgå nye. Derfor nærmer virksomheders kWh-betaling mere og mere elprisen i markedet. 

Mens markedsprisen lå på 1,24 kr. i 1. halvår, endte den i 3. kvartal på 2,59 kr. anført af august og september, der har været det dyreste måneder nogensinde for Danmarks 3,3 mio. elkunder.