Erhverv

Modeselskabet Moss Copenhagen stormer frem - alligevel er der skår i glæden

Et nyt regnskab viser, at overskuddet hos det danske modebrand Moss Copenhagen på et år er vokset med 20 mio. kr.

Artiklens øverste billede
Moss Copenhagen startede, som navnet antyder i København. I dag holder selskabet til i Vejle og har butikker i Danmark, Norge og Holland. Foto: PR

Det danske modebrand Moss Copenhagen har kæmpet for at finde takten, siden en konkurs i 2016 slog benene væk under forretningen.

Nu er der for alvor fremgang at spore hos brandet, der har 18 butikker i Europa og derudover sælger til detailhandlen.

På et år er det lykkedes selskabet at hæve overskuddet fra 24,7 mio. kr. til 44,9 mio. kr. efter skat. Det viser et nyt regnskab.

»Vi er glade og stolte over resultatet, men vi er også ydmyge og respektfulde for fremtiden. Der er behov for at smøge ærmerne op, for vi ved ikke, hvad vi kigger ind i. Det er selvfølgelig en mærkelig fornemmelse, når regnskabet viser så godt et resultat, men sådan er det,« siger adm. direktør Peter Dahl.

Ifølge direktøren skyldes det rekordhøje overskud, at Moss Copenhagen er lykkedes med at ramme den rette sammensætning af kunder, produkter og medarbejdere. Men selvom resultatet er det hidtil største i virksomhedens historie, er der usikkerhed at spore.

Som resten af branchen er Moss Copenhagen udfordret af inflation og stigende råvarepriser.

»Der er ingen, der ved, hvad der venter. I bedste fald kan vi opretholde omsætningen eller måske gå 10-15 pct. frem, men på bundlinjen forventer vi bestemt ikke samme resultat. Allerede nu kan vi mærke, at det stormer derude, og slutforbrugeren køber mindre. Vi forsøger at gøre det bedre, end vi gjorde i går, og så må fremtiden se, hvor det bærer hen,« siger Peter Dahl.

Han tiltrådte ifølge cvr-registeret som direktør for Moss Copenhagen i juli i år.

Selskabets ledelse forventer, at bundlinjen i indeværende regnskabsår ender på nogenlunde samme niveau som seneste regnskab.

Erhvervsprofilen Anders Freund, Matas-millionær Mads Pilgren og hans hustru, Susanne Pilgren, overtog Moss Copenhagen, efter selskabet gik konkurs. Efterfølgende har ejerkredsen løbende skudt ny kapital i selskabet.

Det er fortsat Pilgren-familien og Anders Freund, der ejer modebrandet gennem selskabet Moss Holding ApS. Moss Copenhagen blev grundlagt i 2006 af Michael Moss.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.