Først kom inflationen, nu kommer strejkerne og lønstigningerne

De voldsomme prisstigninger har udløst omfattende strejker i en række EU-lande, og nu er der tegn på, at også lønningerne for alvor begynder at stige.

I Tyskland har den kemiske og farmaceutiske industri i dag indgået en overenskomst, som indebærer, at medarbejderne får et lønløft på i alt 6,5 pct. samt et skattefrit engangsbeløb på 22.000 kr.

Lønstigningen falder i to rater á 3,25 pct. i begyndelsen af 2023 og 2024. Overenskomsten løber frem til juni 2024, og lønløftet på 6,5 pct. er langt fra nok til at kompensere for inflationen. Det skal dog også ses i lyset af, at netop den kemiske industri er hårdt ramt af stigende omkostninger til især energi.

Egentlig skulle overenskomsten i kemiindustrien have været genforhandlet for et halvt år siden, men usikkerheden i kølvandet på krigen i Ukraine gjorde, at parterne valgte at udskyde mødet ved forhandlingsbordet.

Nu hvor det står klart, hvor voldsomt krigen har påvirket inflationen, løftes lønnen 6.5 pct. Ifølge arbejdsgivernes organisation, BAVC, afspejler dette lønløft en passende balance mellem hensynet til medarbejderne og hensynet til virksomhedernes konkurrenceevne.

Ifølge Reuters er overenskomsten den første større af sin slags, der er indgået i Tyskland, siden krigen brød ud i Ukraine og sendte inflationen på himmelflugt.

I den offentlige sektor har fagforeningerne i Tyskland krævet, at lønnen for 2,5 mio. medlemmer skal hæves 10,5 pct. eller minimum 500 euro pr. måned.

I den private sektor har metalarbejderne i Tyskland krævet 8 pct. mere i lønningsposen.

I Tyskland nåede inflationen op på 11 pct. i september, og den ventes at blive over 7 pct. næste år. De overenskomstkrav, der ligger på bordet, vil dermed ikke forgylde fagforeningernes medlemmer, men alene begrænse reallønsfaldet.

Udsigten til store reallønsfald har den seneste tid udløst en bølge af strejker i flere europæiske lande. I Frankrig nåede strejkerne i dag nye højder. En række nye faggrupper tilsluttede sig de strejker, som den seneste tid har lammet landets olieraffinaderier og medført mangel på blandt andet benzin. Nu er også medarbejderne i togselskaber og busselskaber gået i strejke og har ifølge nyhedsbureauet AP fået følgeskab af lastbilchauffører, skolelærere og medarbejder på offentlige hospitaler.

I lande som Tjekkiet, Tyskland og Storbritannien har der den seneste tid været lignende strejker, rapporterer AP.

De aktuelle strejker i Frankrig kommer efter, at fagforeningen CGT har afvist en lønaftale, som energikoncernen TotalEnergies har indgået med to andre fagforeninger. Aftalen indebærer en lønstigning på 7 pct., mens CGT og de strejkende kræver 10 pct. og henviser til, at energisektoren lige nu tjener styrtende med penge.

I Storbritannien er jernbanearbejderne i strejke og skal nu stemme om, hvorvidt strejken skal forlænges et halvt år. De britiske skolelærere har afvist et tilbud om 5 pct. lønstigning, og 86 pct. af lærerne har stemt for at gå i strejke.

Formanden for Trade Union Congress, TUC, som repræsenterer 5,5 mio. britiske arbejdstagere fordelt på 48 fagforbund, har i dag advaret om, at priserne lige siden 2008 er steget hurtigere end lønningerne.

»Økonomien er blevet skævvredet. Aktieudbytterne er steget meget, meget hurtigt, mens reallønnen er faldet,« siger formanden for TUC, Frances O’Grady, til BBC.