Fortsæt til indhold

Chr. Hansen indgår låneaftale med NIB til forskning på 750 mio. kr.

Ingredienskæmpen Chr. Hansen fortsætter samarbejdet med Den Nordiske Investeringsbank, NIB, og indgår låneaftale på trecifret millionbeløb.

Erhverv
MarketWire

Det fremgår af en meddelelse fra investeringsbanken tirsdag.

Den syvårige aftale på 750 mio. kr. skal finansiere Chr. Hansens udgifter til forskning og udvikling i 2021-2023.

- Investeringerne har til formål at støtte Chr. Hansens bestræbelser på at skabe og innovere naturlige bæredygtige løsninger til at understøtte, fødevare-, drikkevare, menneske-, dyre- og plantesundhedsindustrien samt at fremskynde produktionsprocesser i stor skala gennem automatisering samt softwareudvikling, lyder det.

Forskning og udvikling er et område med stort fokus for selskabet, der har omkring 700 medarbejdere siddende på det område, hvilket svarer til omkring 19 pct. af den samlede arbejdsstyrke.

Dette er NIB’s femte låneaftale med Chr. Hansen til investeringer i forskning og udvikling de seneste ti år.