Tre direktører deler milliardbeløb
Med Elon Musks overtagelse af Twitter er der kommet gang i fyringerne. Det er en dyr fornøjelse.
Tre fyringer til en samlet pris af lige knap 1,4 mia. kr. Det er den pris, Elon Musk har været villig til at betale for at komme af med Twitters nu tidligere adm. direktør, finansdirektør og juridiske direktør.
Det skriver CNN.
Helt præcist kommer de tre ud ad døren med en samlet sum på 187 mio. dollars, svarende til lige under 1,4 mia. kr.
Den klart største post, når det handler om at kompensere de tre for et større bonusprogram, der endnu ikke var kommet til udbetaling.
Det betyder, at det samlede beløb for at fyre de tre er 121,8 mio. dollars, mens de resterende 65,2 mio. dollars i realiteten kun er et resultat af selve opkøbet og dermed også købet af deres respektive aktiebeholdning.
Lidt overraskende det faktisk på et punkt dyrest for Elon Musk at fyre den tidligere juridiske direktør Vijaya Gadde, da hun havde klart flere Twitter-aktier end de to andre topdirektører.
Elon Musks køb af Twitter gik igennem torsdag aften, hvor han endegyldigt overtog selskabet i en handel til næsten 330 mia. kr.
Siden har han haft travlt med mange ting, bl.a. at fyre direktionen, hvor han få timer efter handlens endelige fyrede nu tidligere adm. direktør Parag Agrawal finansdirektør Ned Segal.
Musk ejer - foruden Twitter - også Tesla og rumfartsvirksomheden Space X.


