Hoteller ser opbremsning efter stærkt comeback
Mange overnatninger og flere møder har præget hotellerne i år. En truende opbremsning i økonomien kan dog igen bremse aktiviteten i erhvervet.
De danske hoteller har fået et stærkt comeback efter coronakrisen. 2022 har været et år med rekordhøje overnatningstal, og samtidig har erhvervslivet haft et stort behov for at mødes efter to år med nedlukninger og restriktioner.
Men høj inflation, stigende renter og energikrise skaber bekymring i branchen, der forudser en opbremsning i aktiviteten.


