Erhverv

Snart skal virksomheder fremlægge hundredvis af detaljerede data, de endnu ikke har: »Det er noget af en mundfuld«

Der ligger et stort arbejde foran byggekæden Stark og nogle af landets øvrige virksomheder, der på få år skal indhente og strukturere omfattende mængder af ny data, således de bliver i stand til at rapportere om deres sociale, ledelses- og miljømæssige aftryk.

Artiklens øverste billede
Et nyt EU-direktiv er en gamechanger for Deloitte og revisionsbranchen. Det betyder nemlig, at det traditionelle revisionsben med det snævre fokus på finanserne skal integreres med bæredygtighedsteamet, forklarer Marie Voldby og Mads Rosenfeldt fra Deloitte. Foto: JP

Stark Group og andre store danske virksomheder forbereder sig i disse dage på at indsamle og strukturere en lang række data, der skal offentliggøres i 2025.

Ifølge et nyt direktiv fra EU, der ventes at blive vedtaget torsdag, skal 50.000 virksomheder i EU fremlægge deres social, ledelses- og miljømæssige aftryk i 2025.

»Vi har travlt. Der ligger en opgave i at se, hvad vi indsamler på nuværende tidspunkt, og hvor vi har datamangler,« siger Louise Askær-Hune, bæredygtighedschef i Stark.

Idéen med direktivet, der bliver kaldt CSRD, er at sidestille bæredygtighedsoplysninger med finansielle oplysninger.

Udover direktivet skal Stark Group også forholde sig til nye bæredygtigheds-taksonomier, standarder og et kommende due dilligence-direktiv, der omhandler menneskerettigheder.

»Det er et godstog af krav, der kommer samtidig. Det er noget af en mundfuld at finde ud af, hvordan det kommer til at spille sammen med vores data og systemer,« siger Louise Askær-Hune.

I takt med, at nye EU-krav er på vej, står flere danske virksomheder overfor en praktisk opgave, der går ud på at indsamle og rapportere data på bæredygtighed.

»Man skal ikke hvile på laurbærrene, bare fordi det er i 2024 eller 2025. Dette er proces, data, kontroller og forandring i en organisation, der tager tid,« siger Marie Volby, der er esg-partner i Deloitte.

Hun oplever stadig virksomheder, der er usikre på, hvad forbruget på forskellige områder i store dele af organisationen er.

»Det er måske ikke så svært, hvis man som virksomhed sidder i en kontorbygning i København, men har man aktiviteter i andre dele af verden, skal virksomheden også der have hentet oplysninger om energi- og medarbejderforhold,« siger hun.

I dag vælger virksomheder stort set selv, hvilke bæredygtighedsdata de fremlægger. Men om nogle år kan der være flere hundrede nye datapunkter, de skal rapportere på. Det kan f.eks. være date om udledning af klimagasser, biodiversitet og bestyrelsessammensætning.

Selvom det i første omgang er de store, der bliver ramt af de nye krav, mærker også mindre virksomheder allerede nu tilsvarende krav fra kunder og investorer, siger Mads Rosenfeldt, partner i ESG Assurance hos Deloitte.

De bør også tænke i rapportering allerede nu, siger han.

»Vi begynder at høre fra meget mindre virksomheder med f.eks. 150 mio. kr. i omsætning, som ikke bliver rørt af de regulatoriske krav, men som har store kunder. De siger: Du bliver nødt til at kunne levere disse data, hvis du vil spille med os.«

Og en del af de data, som de store virksomheder skal bruge i rapporteringen, skal komme fra mindre leverandører længere ude i værdikæden på eksempelvis el- eller varelevering.

I forbindelse med de kommende krav har Stark Group indskærpet over for sine leverandører, hvad forventningerne er i fremtiden.

»Men jeg kunne da godt forvente, at det ikke er alle, der kan levere den dokumentation, vi har brug for på sigt,« siger Louise Askær-Hune.

Lige nu er der forskellige sprog for bæredygtighed. Reglerne sikrer et fælles ståsted, så at alle de store selskaber rapporterer på en specifik måde.

Mads Rosenfeldt, revisor hos Deloitte

I dag stiller koncernen en række minimumskrav til sine leverandører. Der opfordres til, at virksomhederne leverer CO2-data på produktniveau.

»Det er som en kæde. Vi er alle sammen en del af den, og hvis der er ét af leddene i kæden, der ikke er interesseret i at levere data, går kæden i stykker,« siger Louise Askær-Hune.

Men det er ikke et krav, for det kan dog være dyrt for mindre leverandører at lave de beregninger på CO2-udledning. Her henter Stark Group data fra generiske databaser.

Stark Group har ikke planer om at skille sig af med nogen leverandører, hvis de har problemer med at levere data. Louise Askær-Hune ser det som en mulighed for at skubbe nogen i en bæredygtig retning.

»Vores tanke er ikke, at vi siger, at vi ikke vil arbejde med nogen, fordi de ikke er bæredygtige. Hvis vi ikke hjælper med viden og dialog, risikerer vi, at der er leverandører, som ikke når at omstille sig, før det er for sent,« siger hun.

Udover at indsamle data skal Stark Group ansætte en såkaldt ESG-controller, der skal strukturere data, der bliver indsamlet, og arbejde med de nye krav.

I mange organisationer sidder der ét team og arbejder med ESG. Men fremover kan der blive behov for at uddanne eller opkvalificere medarbejdere i ESG-øjemed, forklarer Marie Voldby fra Deloitte.

For Stark Group og andre store virksomheder er en af de største udfordringer at få struktureret de bæredygtigheds-data, der kan komme fra en lang række systemer som eksempelvis hr-systemer eller whistleblower-hotlines.

Overordnet bør virksomheder uanset størrelse først og fremmest vurdere, hvad de skal have med i deres rapportering, og hvilke emner der er relevant for deres virksomhed.

En rengøringsservicevirksomhed kan eksempelvis have mange sociale data om mennesker og arbejdskraft, mens en produktionsvirksomhed kan bruge meget energi.

»Man skal spørge sig selv: Møder virksomhedens nuværende ESG-oplysninger de primære interessenters informationsbehov? Hvor er vi i dag, hvor skal vi være og hvornår?,« siger Mads Rosenfeldt.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.