Erhverv

Et godstog af nye krav er på vej mod store danske virksomheder: »Der er et stort gab, der skal lukkes«

Selv ikke frontløberne på bæredygtighed er klar med alle de data, som EU kræver, at de største virksomheder fremlægger fra 2025, lyder vurderingen fra Deloitte.

Artiklens øverste billede
»Selv de største virksomheder kæmper, men de har kompetencer som kapitalapparat til at eksekvere på det her,« siger Mads Rosenfeldt og Marie Voldby fra Deloitte i forbindelse med, at store virksomheder fremadrettet skal fremlægge langt flere data om deres arbejde med bæredygtighed. Foto: JP

Danmarks største virksomheder bliver om lidt ramt af nye EU-regler, der stiller langt strengere krav til, hvordan virksomhederne rapporterer om bæredygtighed. Og selv de virksomheder, der i dag bliver betragtet som frontløbere inden for bæredygtighed, har allerede rygende travlt med at implementere reglerne.

Sådan lyder vurderingen fra flere rådgiverhuse.

»Selskaberne kigger ind i en stærkt øget kompleksitet. De regulatoriske forandringer og krav kommer i en skala og fart, vi ikke har set før,« siger Mads Rosenfeldt, partner i ESG Assurance hos revisions- og konsulenthuset Deloitte.

I 2024 træder EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive, CSRD, i kraft. Det betyder, at de største selskabers rapporter i 2025 skal indeholde en lang række nye data, der viser deres aftryk på samfundet og klimaet. Direktivet forventes endeligt adopteret af EU torsdag.

Det er et godstog af krav, der kommer samtidig.

Louise Askær-Hune, bæredygtighedschef i Stark.

De store virksomheder bliver omfattet af reglerne som de første, men meget få af dem er på nuværende tidspunkt klar til at leve op til de nye standarder, lyder vurderingen.

»Selv de største virksomheder kæmper, men de har kompetencer som kapitalapparat til at eksekvere på det her - enten ved at dedikere ressourcer og dygtiggøre internt eller købe konsulentressourcer,« siger Mads Rosenfeldt.

På samme måde lyder det fra Anders de Lichtenberg, chef for det danske kontor i konsulent- og analysevirksomheden Position Green.

»De modne og børsnoterede selskaber er langt fremme, de har setup’et, men for mange er der stadig et stort gab, der skal lukkes,« siger Anders de Lichtenberg.

»Det er noget nyt, at de største selskaber skal håndtere deres ESG-data på samme måde som deres finansielle data. Det kræver implementering af nye systemer og kontrolmekanismer. Der kan vi stadig se, at der er en del af komme efter.«

De er dog begge mest bekymret for de øvrige grupper af mindre virksomheder, der også bliver omfattet af reglerne frem mod 2028.

»Der er en underskov af både mindre og store selskaber, der har brug for et enormt løft datamæssigt og rapporteringsmæssigt i forhold til hele ESG-paraplyen på især klima, risikostyring, men også på den sociale agenda omkring diversitet og menneskerettigheder,« siger Anders de Lichtenberg.

Det er de største virksomheder med over 500 medarbejdere, der først skal offentliggøre aftrykket på samfund og miljø. Det gælder blandt andet byggekæden Stark Group, der lige nu har travlt med at indhente og strukturere de nødvendige data inden for miljø, samfund og ledelse (ESG).

Udover det såkaldte CSRD-direktiv skal Stark Group også forholde sig til nye bæredygtigheds-taksonomier, standarder og et kommende due dilligence-direktiv på menneskerettigheder.

»Det er et godstog af krav, der kommer samtidigt. Det er noget af en mundfuld at finde ud af, hvordan det kommer til at spille sammen med vores data og systemer,« siger Louise Askær-Hune, bæredygtighedschef i Stark

De krav, virksomhederne skal bruge i deres rapporteringsarbejde, fastsættes i en række standarder (ESRS), som blev offentliggjort for nylig. De ventes at blive godkendt af EU-Kommissionen i juni 2023.

Indtil videre er de parametre, virksomhederne skal forholde sig til i rapporteringen, blevet reduceret fra 137 til 98, siger Louise Askær-Hune.

Hun betegner stadig rapporteringsopgaven som omfattende, men hun påpeger samtidig det positive i, at virksomheder i EU nu får en fælles standard for afrapportering. I dag bruger Stark Group tid på at levere bæredygtighedsdata til forskellige interessenter som banker og virksomheder i forskellige formater.

»Det er besværligt at snakke bæredygtighed, når vi som virksomheder ikke har de samme standarder,« siger hun.

Mads Rosenfeldt fra Deloitte opfordrer til at se direktivet som en mulighed, da direktivet vil sikre validitet i virksomhedernes ESG-data.

»Lige nu er der forskellige sprog for bæredygtighed. Reglerne sikrer et fælles ståsted, så de store selskaber rapporterer på en specifik måde. Standardisering gør det lettere for omverdenen at følge med i og sammenligne virksomhedernes indsatser,« siger han.

Der er stadig virksomheder, der ikke er gået i gang med at indsamle data endnu, siger Mads Rosenfeldt.

Han opfordrer virksomheder til at overveje, hvordan de kan bruge de kommende krav strategisk. Om der er risici for forretningen, der kræver omstilling på energi eller andet i fremtiden.

»Nogle synes, det er en jungle. Men mange danske virksomheder har allerede implicit været i gang med at omstille deres virksomhed i en årrække. De har for længst set, at der er god forretning i at skære ned på eksempelvis materialer.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.