Erhverv

Tommy Ahlers revser tidligere politiske kolleger: »De tør ikke gå langt nok«

Tommy Ahlers er skuffet over, hvad der hidtil er sket til COP27 i Egypten.

Artiklens øverste billede
Tommy Ahlers bruger nu sit arbejdsliv på at investere i klimateknologi. Foto: Stine Rasmussen

Tommy Ahlers, én af Danmarks mest kendte erhvervsmænd, er dybt skuffet.

For ifølge den tidligere minister og V-politiker har klimatopmødet COP27 i Egypten slet ikke levet op til hans forventninger.

Det fortæller han i et indlæg på LinkedIn, hvor han er ude med riven efter sine tidligere kolleger i politik.

»Det er langsomt gået op for mig, at måske det hverken er teknologi eller videnskab, der mangler. Det er viljen,« skriver Tommy Ahlers, der nu driver Look Up Ventures, som investerer i iværksættere med teknologi til at hjælpe i klimakampen.

Ahlers henviser til, at i hans politiktid som først minister og senere klimaordfører var der stor forståelse og bekymring blandt kollegerne for klimakrisens konsekvenser.

»Men alligevel er der mange af dem, der (mod bedre vidende) argumenterer imod at gøre de ting, vi ved, der skal til for at undgå en klimakatastrofe,« skriver han i sit indlæg.

Den kendte erhvervsmand mener, at der skal meget mere handling til, hvis klimaløftet om at holde de globale temperaturstigninger på under 2 grader - og helst 1,5 grader - inden 2030 skal realiseres.

»Et af de områder/indsatser, hvor vi ikke tør gå langt nok, er klimaafgifter. Selvom alle ved, at det er nødvendigt, bakker de (politikerne, red.) ud i frygten for reaktionen. Jeg ved godt, at det er nemt at sidde fra en priviligeret position af økonomisk styrke og sige, at det måske bliver dyrere at spise kød, flyve og køre bil. Jeg mener dog, at det sande privilegium lægger i, at klimakrisen endnu ikke har ramt vores del af verden lige så hårdt som fx Pakistan,« skriver Tommy Ahlers, som blev landskendt for sin tid i tv-programmet ”Løvens Hule”.

Konklusionen i en ny rapport fra Global Carbon Project giver rygdækning til Ahlers' påstand. For mens politikerne indgår store aftaler om vind- og solenergi, viser de tørre tal, at udledningen af CO2 fra fossil energi kommer til at stige igen i 2022.

Derfor bønfalder Ahlers politikerne til COP27-mødet i Egypten om at stoppe den støtte og lovgivning, som »favoriserer de gamle industrier, der belaster natur og klima«.

COP27 begyndte den 6. november og slutter fredag den 18. november.

Klimakonferencens vigtigste mål omfatter et højere globalt ambitionsniveau, når det kommer til at reducere drivhusgasserne, så temperaturgrænserne fra Parisaftalen i 2015 kan overholdes.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.