Erhverv

Danske Coinify i dialog med nye investorer

Krakket canadisk kryptogigant søgte forgæves at sælge dansk datterselskab i international handel. Nu arbejder nye ejere på at få friske penge ind.

Artiklens øverste billede
Direktør og medejer Mark Højgaaard fra Coinify er i dialog med flere investorer om at skyde penge i det danske kryptoselskab. Foto: Joachim Adrian

I alt 89 potentielle internationale købere blev tidligere på året kontaktet af den amerikanske investeringsbank Moelis & Company med tilbud om at købe det danske kryptovalutafirma Coinify. 14 viste interesse for selskabet og 11 fik adgang til et datarum med fortrolige dokumenter om selskabets forretninger.

Ifølge retsdokumenterne endte alle 11 med at sige nej tak, hvorefter to af Coinifys oprindelige danske stiftere fik lov til at købe selskabet tilbage for 14,5 mio. kr. mindre end et år efter, at Coinify var solgt til konkursramte Voyager for 525 mio. kr.

Men ifølge Coinifys danske direktør og nuværende medejer, Mark Højgaard, var det ikke manglende interesse for forretningen, som fik alle 11 selskaber til at afholde sig fra at give et købstilbud.

»De fleste finder ud af, at et sådant selskab ikke kan købes, uden at ledelsen følger med. Og vi kunne ikke se, at det var interessant at følge med i et andet ejerskab,« siger Mark Højgaard.

Mark Højgaard og Hans Henrik Hoffmeyer forhandler i øjeblikket med flere investorer om at skyde penge i Coinify.

»Man kan ikke udelukke, at det er nogle af de selskaber, som vi i øjeblikket er i dialog med om at skyde penge i selskabet, der går igen blandt de 11 selskaber, der i sommer fik fuld indsigt i selskabet,« fortsætter Mark Højgaard.

Da Voyager sidste år overtog Coinify, var selskabet kommet ud med et beskedent overskud på 13.000 kr. efter fem år med et samlet underskud på 60 mio. kr.

Men ifølge et vidneudsagn fra Voyager Digitals topchef Stephen Ehrlich havde danske Coinify i sommer udarbejdet en rapport efter en omfattende intern revision, der førte til en regnskabsjustering for perioden januar 2021 til marts 2022, der pegede mod et ekstra og uforudset tab på næsten 15 mio. kr.

Det var på den baggrund at Stephen Ehrlich anbefalede selskabets kreditorer at sige ja til et tilbud fra to af det danske selskabs stiftere Mark Højgaard og Hans Henrik Hoffmeyer om at overtage Coinify for 14,5 mio. kr. med en tilhørende option på at få en mindre andel i en eventuel avance, hvis de to danskere videresolgte selskabet inden for tre år.

Hvis kreditorerne ignorerede det råd, kunne det ifølge Stephen Ehrlich komme til at koste dem dyrt.

»Debitorerne skønner, at de uden et frasalg ville fortsætte med at opleve et negativt cashflow på 500.000 dollars (3,7 mio. kr.) om måneden ud over andre finansielle byrder forbundet med Coinify.«

Mark Højgaard ser dog anderledes på Coinifys økonomiske situation.

»Vi er en sund virksomhed med 38 ansatte, der ikke har brug for noget kæmpe beløb for at komme videre. Det er en forretning, som kan skaleres, uden at der nødvendigvis skal ansættes mange nye medarbejdere.«

Kerneforretningen for Coinify er i lighed med under Voyagers ejerskab at tilbyde løsninger, hvor der kan betales for varer på nettet med kryptovalutaer.

»Coinify har lige indgået en aftale med den store internationale betalingsformidler Nuvei, om at de vil bruge vores løsning,« fortæller Mark Højgaard

Ifølge Højgaard forventer Coinify et voksende marked for betaling med kryptovalutaer i de kommende år, hvor spektret vil gå fra bitcoins over kursstabile såkaldte stablecoins til kommende digitale valutaer udstedt af etablerede nationalbanker rundt om i verden.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.