Erhverv

Aldi lukker ned i Danmark - Rema køber en stor del af butikkerne

Efter 45 år på det danske marked giver tyske Aldi op her i landet. 114 af kædens butikker overtages af norskejede Rema 1000, og det samme gælder 1.600 af Aldis danske medarbejdere.

Artiklens øverste billede
Aldi har aktuelt 190 butikker rundt om i Danmark. Foto: Linda Johansen.

Efter 45 år i Danmark og med milliardtab til følge trækker den tyske discountgigant Aldi sig nu ud af landet. En pæn del af kædens butikker og medarbejdere overtages af den norske konkurrent Rema 1000.

De to parter har fredag til aften underskrevet en aftale, så Rema 1000 Danmark overtager 114 af Aldi Danmarks aktuelt 188 butikker. De resterende skal lukkes eller sælges fra.

Rema 1000 Danmark overtager i handlen udover butikkerne omkring 1.600 af Aldis 2.800 danske medarbejdere.

En del af de overtagne forretninger skal hurtigst muligt omdannes til Rema-butikker. Tidsplanen afhænger dog, af at handlen får en godkendelse af konkurrencemyndighederne.

Aldi var den første discountkæde i Danmark med åbning af butik i 1977. Aktuelt har kæden 188 rundt om i landet, men Aldi Danmark har haft svært ved at trænge igennem til forbrugerne. Kædens markedsandel ligger på omkring de 3 pct.

Discountmarkedet domineres af de tre store, Netto, som er del af Salling Group, Rema 1000 samt 365discount/Fakta under Coop Danmark. De to mindste aktører er tyske Lidl og Aldi.

Netop Aldi Danmark har været gennem år med underskud og behov for millioner i ny kapital fra det tyske moderselskab, Aldi Nord, der driver 5.000 butikker i en række lande.

Samlet har den tyskejede kæde tabt 3,1 mia. kr. over de seneste 10 regnskabsår på at drive discountbutikker i Danmark.

I en meddelelse fastslår den tyske storkoncern Aldi Nord, at beslutningen om at trække sig ud af Danmark sker som led i en strategi. Den har mål om at »at fokusere indsatsen på de øvrige otte europæiske markeder, hvor Aldi oplever stærk vækst, skaber bedre resultater og ser et langsigtet potentiale.«

Fra det danske selskab udtaler adm. direktør Finn Tang om beslutningen, at »Aldi Nord har truffet en vanskelig men nødvendig strategisk beslutning om at forlade det danske marked.«

»Det er en beklagelig beslutning for mange af vores loyale og dygtige medarbejdere, som udgør rygraden i den danske forretning, og vi vil gøre vores yderste for at sikre dem den bedst tænkelige fremtid.,« lyder det fra Finn Tang.

De 114 butikker, som Rema overtager, vil køre videre indtil handlen er godkendt af konkurrencemyndighederne. Den tyske kæde oplyser samtidig, at et antal butikker, der ikke er omfattet dagens handel »forbliver åbne og ventes at blive solgt til andre aktører«.

De resterende butikker, som der ikke sættes tal på lukkes ved udgangen af januar 2023. Desuden afvikles Aldis danske hovedkontor, hvor der der ca. 200 medarbejdere, i løbet af året.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.