Grøn succesvirksomhed måtte fyre efter Mette Frederiksens hyldest

De seneste par år har virksomheden Polytech levet i en spejlvendt verden i forhold til den på Christiansborg, hvor fortællingerne om et industrielt Danmark, som spinder guld på den grønne omstilling, trives i bedste velgående.

Forrige år fremhævede statsminister Mette Frederiksen Polytech ved navns nævnelse i sin åbningstale, hvor virksomhedens markedsdominans indenfor beskyttelse til vindmøller blev hyldet.

»Der er fremgang. Der bliver ansat nye folk,« konstaterede statsministeren om Polytech fra talerstolen.

Mette Frederiksen havde været på besøg hos den vestjyske virksomhed i august, hvor der var store ambitioner og tårnhøje målsætninger for udbygning af vindenergi. 

Men allerede i oktober havde en kløft mellem målsætningerne og den konkrete handling åbenbaret sig, og forretningen måtte skæres til.

»To uger efter åbningstalen begyndte vi at fyre,« fortæller Polytechs topchef, Mads Kirkegaard.

I 2021 måtte Polytech sige farvel til 70 medarbejdere. Under et år senere, i august 2022, måtte Mads Kirkegaard igen iværksætte en fyringsrunde. Denne gang måtte der siges farvel til 80 medarbejdere.

Det var nu næppe et tilfælde, at statsminister Mette Frederiksen fremhævede netop Polytech. Virksomhedens besøgende præsenteres for de mange erhvervspriser, Polytech har hevet i land, når man går ind i receptionen i Brammings industrikvarter, som efterhånden mestendels består af Polytech. 

I branchen beskrives selskabet, som Mads Kirkegaard har stået i spidsen for siden 2012, som en finansiel brumbasse. Selv i tider hvor det gør ekstra ondt på vindmølleproducenterne, formår Polytech at tjene gode penge. I de seneste tre år er det blevet til trecifrede millionoverskud.

Velpolstret og succesfuld fik de politiske udmeldinger om 70 pct. CO₂-reduktion derfor Polytech til at vejre morgenluft. I løbet af coronapandemien blev der oprustet, og selskabet svulmede til sit foreløbige højdepunkt med 850 ansatte op til fyringsrunden i 2021. 

»Det skulle fandeme ikke være her, at de ikke kunne få deres varer,« slår Mads Kirkegaard fast.

Han er brysk og beskriver de seneste par års udvikling i et til tider syrligt toneleje gennem utallige analogier, hvor fællesstrækket er, at uanset om Mads Kirkegaard beskriver landbrug, fodbold, biler eller menneskets anatomi, så taler han i virkeligheden om vindmøller. Han er selvproklameret vindnørd og trods det til tider dystre toneleje optimist.

Mads Kirkegaard tror inderligt på, at han arbejder med verdens bedste produkt. Det samme gør ejerne bag Polytech, kapitalfonden Verdane. For nylig inviterede de nemlig kapitalfonden FSN ind i ejerkredsen og skød en milliard kroner ind i selskabet, ifølge Børsen. 

Det gjorde man trods en bevidsthed om, at markedet for vindenergi er usikkert lige nu.

»Sektoren er i et vakuum lige nu, men investeringer i sol og vind er det eneste, der for alvor hurtigt kan nedbringe CO₂-udledningen globalt. Dekarbonisering har aldrig været vigtigere. Enten accelererer vi produktionen af sol- og vindenergi eller også brænder kloden,« sagde partner Bjarne Kveim Lie, medstifter og managing partner i Verdane, til avisen.

Med Ruslands invasion af Ukraine er det endda blevet åbenbaret, at vindmøllen ikke blot er et værktøj til at bekæmpe klimaforandringer. Nu er det også det fremmeste våben i kampen mod afhængigheden af russisk energi.

Alligevel er der blot blevet opsat en håndfuld vindmøller i hele landet i løbet af det begivenhedsrige 2022. Og der er i øjeblikket ikke udsigt til, at der skal sættes nogen op i 2023. Det er et faktum, som trods alt udfordrer vindevangelistens tyrkertro. 

Han kaster sig tilbage i stolen. 

»Vi har nok alle sammen svigtet lidt,« siger han.

Når det gælder fremtidsudsigterne for vindindustrien er han bekymret. Hvorfor er modstanden mod vindmøllerne så udtalte, spørger han sig selv.

For at illustrere modstanden fremhæver han diskussionen om et nyt testcenter for vindmøller. 

I dag bliver de testet i Østerild i Nordjylland, men der er brug for en ny lokation, der kan teste de nyere og større vindmøller samt sikre Danmarks fortsatte teknologisk dominans. En diskussion, som har bragt sindene i kog i lokalområder, hvor det nye testcenter kan risikere at ende. 

»Og ærlig talt. Hvis man, undskyld mig, ikke kan finde et lillebitte frimærke, hvor det blæser lidt her i Danmark for at teste den nyeste variant af en teknologi, som er så vigtig for vores industri, så vil man det simpelthen ikke nok. Så forstår man ikke, hvad det er, der er på spil,« siger Mads Kirkegaard.

»Vi taler om industrien we set out to save the world.«

Men industrien er ikke just i den bedste stand til at løse den opgave lige nu, og ifølge Mads Kirkegaard bærer alle noget af skylden. 

Der er et Kina, som kommer buldrende. En slumrende gigant, som måske ikke helt har den tilstrækkelige formåen til at kunne konkurrere med de danske vindselskabers årtier lange forspring, men har sat alle kræfter ind på at kunne det snart.

Der er politikere, som er gode til at komme med visioner, men ringe til at eksekvere på dem, når det kommer til stykket. 

Der er danskerne fra Gedser Odde til Frederikshavn, som med glæde accepterer at køre med sneglefart bag landbrugsmaskinerne på landevejene i en stank af gylle over sommeren imod at kunne nyde gode billige brød og bøffer, men ikke vil acceptere vindmøllen i horisonten mod et CO₂-neutralt og moderne liv.

Og så er der industrien selv, der har svigtet. Eller nærmere har sejret sig ihjel. I dag er vindmøller den billigste energiform sammen med solceller. En udvikling, som har været båret af et hæsblæsende ræs mod større vindmøller til en lavere pris. 

Noget som først og fremmest har lagt et massivt pres på underleverandører, som konstant har måtte omstille sin produktion og opgradere faciliteter for at kunne levere til de stadig større møller. 

Ved årtusindskiftet var en vindmølle på 750 kilowatt normen. Nu er Vestas på vej med en vindmølle på 15 megawatt. En tyvedobling i størrelse på lige så mange år.

»Det bedste, som kunne ske for hele branchen, var nok i virkeligheden, hvis Henrik Andersen (Vestas’ topchef, red.) og de andre satte sig sammen og sagde: »Okay, nu venter vi lige lidt med at lave endnu en større mølle«,« siger Mads Kirkegaard.

En måde at presse prisen ned på har været at sende møller på markedet, før alle børnesygdomme var kureret. Det har givet industrien en del problemer.

»Tommelfingerreglen er, at det koster en tredjedel at købe en vindmølle, en tredjedel at sætte den op og en tredjedel at vedligeholde den. Det er absurd. Hvis man bare gav lidt mere for møllen, så kunne man producere den bedre og bruge mindre på vedligeholdelse. Det regnestykke vil man jo aldrig acceptere for andre varer,« siger Mads Kirkegaard.

Vindmøllegiganterne har allerede sagt stop. På blot to år har eksempelvis Vestas hævet priserne på sine møller med omkring en tredjedel. En vigtig del af løsningen for en vindindustri som står på tærsklen til et globalt gennembrud, når de politiske klimaaftaler skal omsættes til handling.

»Men hvis vi skal tale i hele sætninger og være lidt nuancerede, er vi også nødt til at erkende, at der skal mere til,« siger Mads Kirkegaard.

Topchefen mener, at der i sidste ende bør stilles krav til danskerne, der skal acceptere, at hvis vindmøllerne skal være et dansk industrieventyr, så skal de også stå i Danmark. 

»Det er ikke kun upsides. Du kan ikke få strøm i stikkontakten og leve det liv, som vi vil, uden at man en gang i mellem må skulle kigge på en vindmølle,« siger Mads Kirkegaard.

»Du kan heller ikke få en god bøf, uden at der lugter en smule af gylle en gang imellem. Jeg får da heller ingen kompensation for at bo tæt på en landmand.«