Holch Povlsen køber historiske bygninger i Danmark: Her er alle ejendommene

Anders Holch Povlsen er én af Danmarks rigeste mænd. Mange ved, at han gennem sine selskaber opkøber historiske ejendomme. Få ved, hvor meget han egentlig ejer. Finans har lavet en gennemgang af samtlige ejendomme og talt med en direktør i et af Holch Povlsens selskaber for at skabe overblik over porteføljen.

Anders Holch Povlsen er ejer af og adm. direktør for Bestseller-koncernen. Foto: Joachim Ladefoged.

Anders Holch Povlsens ejendomme strækker sig vidt og bredt. 

Fra det historiske gods Constantinsborg i Brabrand, der engang var i Henrik Pontoppidans besiddelse, til adskillige kronede bygninger i det centrale Aarhus og mange ejendomme omkring hovedkvarteret i Brande.

Gennem mange år har Bestseller-ejeren erhvervet sig én af Danmarks nok mest værdifulde ejendomsporteføljer. Når han har købt bygninger såsom den gamle bankborg på Store Torv 1 i Aarhus, er der skrevet om det i medierne. Det samme gjaldt ved købet af adskillige ejendomme på Volden i samme by.

Men der er ingen egentlig kortlægning af samtlige ejendomme og årsagerne til, at milliardæren køber dem op - før nu.

Finans har gennemgået samtlige ejendomme, Anders Holch Povlsen ejer gennem sine selskaber, så der nu kan tegnes et billede af, hvor omfattende ejendomsporteføljen er.

For os har det kun en interesse, hvis det er ægte, oprindeligt og har en tyngde og kvalitet.

Anders Krogh, adm. direktør i AAA United

Gennem sine selskaber ejer Anders Holch Povlsen 219 ejendomme i Danmark. De er købt for mindst 1,4 mia. kr. Her er der er tale om en absolut mindstepris, fordi mange af ejendommene ikke har offentlige købspriser.

Med 82 ejendomme i Aarhus C er det her, størstedelen af porteføljen hører hjemme. Brande kommer ind på en andenplads med 58 ejendomme, mens Viby J indtager en tredjeplads med 25 ejendomme.

Centralt i Aarhus ligger langt de fleste ejendomme. 

De 82 ejendomme, Holch Povlsen ejer her, er købt for mindst 583,4 mio. kr. Ejendommene i Aarhus spænder vidt - og flere af dem er ikoniske. Der er Rømerhus ved Skt. Clemens Bro, den gamle ”bankborg” på Store Torv 1 og den enorme Bestseller-bygning ved havnen.

Når der med jævne mellemrum føjes en ny ejendom til porteføljen, sker det efter nøje udvælgelse, siger Anders Krogh. Han er adm. direktør i AAA United - et selskab under Anders Holch Povlsen. Som adm. direktør i selskabet har Anders Krogh ansvaret for en stor del af opkøb og administration af Anders Holch Povlsens ejendomme.

I sin udvælgelse lægger han vægt på, at bygningerne har kvaliteter, der skiller sig ud fra mængden.

»Når vi køber, er det ud fra en interesse og passion for ejendomme og arkitektur - og specielt historisk arkitektur. For os har det kun en interesse, hvis det er ægte, oprindeligt og har en tyngde og kvalitet,« siger han.

»Og så er det da også en forretning for os. Vi er et firma, der er vokset ud af de jyske rødder og aner - og vi tror på, at penge sat i jord og fast ejendom er godt sat.«

Siden januar 2020 har Holch Povlsen gennem sine selskaber købt 44 ejendomme. 10 af dem ligger i Aarhus.

Når man opkøber ejendomme i et sådant omfang, vil mange nok tænke, at der er en strategi og et mål for, hvad der skal investeres i. Anders Krogh holder dog fast i, at der ikke nødvendigvis er en større strategi for de ejendomme, som selskabet opkøber i større byer.

»Min vigtigste opgave er at sørge for, at de ejendomme, der er i porteføljen, også er en rentabel forretning. Derudover er det om at have øjne og ører åbne for, om der er lignende, spændende ejendomme, der på et tidspunkt kan erhverves. Men der er som sådan ingen opkøbsstrategi,« siger han.

»Vi køber ikke på baggrund af en eller anden kalkule af, hvilket afkast man kunne lave på en given ejendom. Vi vælger ud fra vores passion for en specifik ejendom,« lyder det fra Anders Krogh.

AAA United har ikke ønsket at kommentere på tallene, der fremgår af artiklen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.