Næste år springer rentebomben under landbruget
Langt størstedelen af landbrugets gæld er variabelt forrentet. Derfor ventes landmændenes renteudgifter at stige 138 pct. i 2023.
I 2023 springer rentebomben med et hult drøn under dansk landbrug og får erhvervets indtjening til at kollapse.
Det viser nye beregninger fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, IFRO, på Københavns Universitet.
Det fremgår, at landbrugets renteudgifter ramte et lavpunkt på 3,6 mia. kr. i 2021, men stiger til 4,8 mia. kr. i år og ventes at eksplodere til 11,3 mia. kr. næste år.
De stigende renteudgifter får landbrugets indtjening til at gå i dørken.
»Der er udsigt til, at landbrugets indtjening efter finansielle poster styrtdykker næste år,« fortæller seniorrådgiver Jens-Martin Roikjer Bramsen, IFRO.
IFRO’s beregninger indikerer, at landbrugets samlede indtjening efter finansielle poster i år vil lande på 13,2 mia. kr. – det højeste niveau nogensinde – men næste år vil overskuddet styrtdykke til 1,9 mia. kr.
Den i særklasse største enkeltstående forklaring på dette fald er de chokbølger, som rentestigningerne vil sende gennem landmændenes økonomi.
I analysen ”Landbrugets Økonomi 2022”, som IFRO offentliggør mandag, oplyses det, at blot 14 pct. af landbrugets realkreditgæld var fastforrentet ultimo oktober 2022. Det vil sige, at 86 pct. af gælden var variabelt forrentet. Heraf havde 18 procentpoint mere end et år til næste refinansiering, mens 68 procentpoint havde op til et år til næste rentetilpasning.
Andelen af fastforrentede lån i landbruget er reduceret markant i løbet af 2022, fordi landmændene har benyttet muligheden for at konvertere og dermed reducere restgælden. Bagsiden af medaljen er, at rentehammeren falder hurtigt og hårdt på den resterende del af gælden.
»At renteudgifterne stiger til omkring 11,3 mia. kr., understreger, at landmændene stadig har stor gæld og er særdeles sårbare overfor rentestigninger. Selv om landmændene har afdraget en del på gælden siden finanskrisen, er erhvervet samlet set stadig afhængig af en rente tæt på nul for at få acceptable overskud,« konkluderer Jens-Martin Roikjer Bramsen.
Beregningerne fra IFRO viser, at renteudgifterne på de store planteavlsbedrifter næste år stiger 146 pct. til lige over 1 mio. kr. Det er den primære forklaring på, at indtjeningen på denne kategori af bedrifter ventes at styrtdykke fra et rekordniveau på 1,9 mio. kr. i år til et underskud på 0,2 mio. kr. næste år.
Det er dog ikke alene den ekstra renteregning på 6,6 mia. kr., der får landbrugets indtjening til at styrtdykke næste år. Presset på bundlinjen ventes ifølge IFRO-analysen at blive forstærket af stigende lønninger og faldende landbrugsstøtte samt stigende udgifter til blandt andet gødning, pesticider, såsæd og foder.
Trods udsigten til en syngende rentelussing i 2023 kan landmændene trøste sig med, at de gennem en lang årrække har tjent formuer på at placere størstedelen af deres gæld i korte, variabelt forrentede lån.