Karsten Ree lukker sønnerne ind i selskab: »Det har kort fortalt været en meget indviklet, åndssvag proces«

I årevis har Karsten Ree forberedt sig på den dag, hvor han ikke længere skal være her.

I december lod han sine tre sønner træde ind i selskabet KR Holding C, som Karsten Ree hidtil havde været eneejer af.

Hvorfor nu?

»For at få det gjort. Inden man dør,« konstaterer 77-årige Karsten Ree, der blandt meget andet er kendt som manden bag Den Blå Avis.

»Døden kommer jo ret tit som en overraskelse for de fleste mennesker. Så kan man lige så godt have tilrettelagt tingene, så de er bedst og nemmest mulige. Og så der er mindst muligt at komme op og skændes over hos arvingerne. Det hører man tit om. At det kan gå så frygteligt galt. At de bliver uvenner mere eller mindre for livet. Det har jeg bestræbt mig meget for at undgå.«

I Ree-forretningen fører generationsskiftet ikke til ændringer i den daglige praksis, hvor direktør René Eghammer har ansvaret. Karsten Ree har desuden selv bibeholdt en ejerandel og stemmeandel i konstruktionen.

Hvor længe bliver du selv ved?

»Jeg overvåger faktisk kun nu om stunder. Og blander mig. Og kigger lidt efter muligheder. Jeg har lidt småsatellitter, der laver noget nyt en gang i mellem. Derudover roder vi med noget interessant nede i Kalundborg. Sådan helt skåret ind til benet er jeg jo glad for alternativ energi. Den del af verden interesserer mig meget. Jeg vil så satans gerne slippe for at være afhængig af russere og arabere,« siger Karsten Ree med henvisning til den tidligere Dong-fabrik i Kalundborg, som han købte i 2020 for at producere biobrændstof.

Han tog fat på arbejdet med at klargøre livsværket til generationsskifte i 2014. Det indebar, at man delte virksomheden op i tre selskaber. A, B og C.

Nu ejer sønnerne størstedelen af både A, B og C.

Selskab C var tiltænkt som en opsparing til at kunne betale arveafgiften, men i forbindelse med den afsluttende del af generationsskiftet, har man i de seneste år foretaget væsentlige investeringer i f.eks. Ellepot og ethanolfabrikken i Kalundborg.

»Det har kort fortalt været en meget indviklet, åndssvag proces at lave et generationsskifte,« siger Karsten Ree.

Han kalder det »udmærket«, at den nye regering har tænkt sig at sænke bo- og gaveafgiften fra 15 pct. til 10 pct. Men den skulle slet ikke eksistere, stod det til Karsten Ree. I værste fald kan omkostningerne og bøvlet udløse, at intelligentsiaen og formuerne flytter til udlandet, mener han. Han påpeger, at eksempelvis Sverige helt har valgt at afskaffe arveafgiften.

»Stækker du vingerne på virksomheder, så de ikke har noget at investere og forske for, så bliver de jo bare konkurrencemæssigt dårligere stillet end stærkere, tilsvarende virksomheder i udlandet.«

Ree ejer hele og dele af en række danske virksomheder. Ree Park, Ellepot og Frederik Bagger for at nævne nogle. Investeringerne tæller desuden aktier hos Ørsted og Vestas. Og så har han postet penge i tech-kæmper som Amazon, Google og Tencent.

Han har også oplevet skyggesiden af de turbulente aktiemarkeder i de forgangne krise- og krigsår, som Finans tidligere har beskrevet.

Karsten Ree har ikke nogen kommentarer til forretningens dagsform for nu.

Du har været meget åben om dine helbredsudfordringer gennem de seneste år. Hvordan er din fysiske form nu?

»Jeg er ikke imponeret over formen. Men til forskel for 7-8 år tilbage har jeg da smidt 10 kg. Så jeg er nede på gammel kampvægt, da jeg var ung og stærk. Men der er bare ingen muskler.«

Han griner.

»Ikke nok i hvert fald.«

Hvordan er din sindsstemning?

»Den har det skidt. For jeg har det virkelig dårligt med at være europæer og skulle sidde og kigge på alle de mennesker, der bliver mishandlet nede i Ukraine. Jeg er faktisk meget ked af det. I min bog skulle de dér russere jages hjem af et fælles Nato. Og så må man tage det skrald, det koster. Det dér kan man ikke byde mennesker,« siger Karsten Ree, der selv har forberedt sig på det værste oven på Ruslands indtog i Ukraine.

Beskyttelsesrummet i boligen i Vedbæk er foruden feltsenge udstyret med sodavand og forloren skildpadde på dåse. I tilfælde af en katastrofe.

Hvor meget beskæftiger du dig med tanken om, at der en dag kommer en ende på det hele?

»Det kan du selv vente med at finde ud af, til du kommer op i årene. Så begynder man at tænke lidt mere over det,« svarer han.

»Det er ikke nogen rar fornemmelse at skulle dø. Men det skal man jo. Jeg er i hvert fald forberedt på det. Det har jeg arbejdet på i ni år.«