Erhverv

Dansker blev sagsøgt af internationale modegiganter: Nu er han dømt i sag om kopivarer

Det kunne umuligt være til privat brug, da en dansk mand i fjor havde knap 50 kopivarer med hjem fra en rejse i Tyrkiet. Det har en domstol netop afgjort.

Artiklens øverste billede
Foto: Charles Platiau/Reuters/Ritzau Scanpix

Man skal passe på med, hvem man lægger sig ud med. I hvert fald, hvis man har forhåbninger om at slippe straffrit fra at købe og sælge kopivarer. 

Det har en dansk mand netop erfaret, efter der er faldet dom over ham i en sag, hvor modegiganterne Prada, Chanel, Louis Vuitton, Moncler og Balenciaga sad på den anden side af bordet.

Af retsdokumenter fra Sø- og Handelsretten fremgår det, at danskeren blev stoppet af Toldstyrelsen 4. november 2021 med samlet set 47 kopivarer i baggagen på vej hjem til Danmark efter en ferie i Tyrkiet. Man formodede dengang, at varerne blev indført med henblik på at sælge dem videre.

Ifølge den anklagede selv, var varerne købt som gaver til familiemedlemmer. Af samme årsag ankes sagen nu også til landsretten, oplyser hans advokat i et skriftligt svar til Finans.

De mange designervarer, som bl.a. inkluderer taskesæt, jakker, huer og trøjer, har ifølge domsudskriften en originalværdi på 39.000 euro - altså mere end 290.000 danske kroner. 

Det er bl.a. mængden og værdien af varerne, der ligger til grund for rettens afgørelse om, at den anklagede må have købt varerne med henblik på videresalg. Også selvom den sum, sagsøgte reelt har betalt for varerne ikke svarer til prisen på originalerne. 

Det er nemlig ikke som sådan ulovligt at købe kopivarer, men når det i dette tilfælde vurderes, at importeringen har erhvervsmæssig karakter, så udgør det altså en krænkelse af de eksisterende varemærker.

Derfor er danskeren blevet dømt til at betale en klækkelig erstatning til de fem internationale modebrands og derudover tillade, at kopivarerne bliver destrueret.

Desuden skal han betale sagsomkostninger.

Det løber op i hhv. 25.250 kr. til Louis Vuitton, 32.250 kr. til Moncler, 20.250 kr. til Balenciaga, 25.750 kr. til Chanel og 25.750 kr. Prada.

Altså samlet set 129.250 kr. i bøde med procesrente fra 11. januar 2022 og indtil betalingen sker.

Den anklagede ønsker ikke selv at udtale sig om sagen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.