Erhverv

Den konkursramte webshop Pixizoo genopstår: »Vi kan aldrig give nogen garanti«

Trods trecifret millionomsætning måtte børnebrandet Pixizoo erklære sig selv konkurs. Nu forklarer folkene bag, hvorfor den populære webshop gik konkurs.

Artiklens øverste billede
Jesper Mark (på billedet), Anders Kobberup og Karl Mark stiftede Pixizoo i 2014. Sidste år havde selskabet et underskud på 24 mio. kr. Pressefoto: Pixizoo

Der har været tavst fra ejerne af det konkursramte børnebrand Pixizoo, siden selskabet kastede håndklædet i ringen for senere at blive opkøbt med stort set samme personer i front. 

Nu fortæller ejerkredsen, hvad der gik galt, og hvordan de vil drive brandet videre i et nyt set up.

Færre medarbejdere, mindre udvalg og øget fokus på omkostninger skal ifølge ejerne være med til at sikre Pixizoos overlevelse. Præcis hvordan det i praksis vil påvirke kunderne er uvist, men fremover vil Pixizoo blive drevet som en nystartet virksomhed og ikke den millionforretning, den har været forud for konkursen.

»Vi kan aldrig give nogen garanti. Men nu skal vi se fremad. Det vigtigste er at sikre, at der ikke er nogen kunder, som kommer i klemme i forbindelse med konkursen. Der er et fåtal af kunder, som ikke har modtaget deres ordrer som lovet, men ingen kunder kommer til at miste penge på det her,« siger Jesper Mark, direktør og medejer. 

Han stiftede brandet med sin bror, Karl Mark, og en fælles kammerat i 2014.

Siden har selskabet solgt børnetøj og -udstyr både online og gennem selskabets butik i Skejby nær Aarhus. Det sikrede sidste år en omsætning på 120 mio. kr., og selvom omsætningen har været faldende, har ambitionerne for Pixizoo været store.

Så sent som i januar i år kastede ejerkredsen, der udover stifterne består af de tidligere topfolk i hvidevarekoncernen Whiteaway, Johannes Gadsbøll og Ib Nørholm, en redningskrans på 17,5 mio. kr. ud. Det skulle vende underskud til overskud og sikre brandet øget indtjening på børn og deres forældre.

De mange millioner viste sig dog ikke at være nok, og ejerkredsen stillede derfor et lån på 5 mio. kr. til rådighed i maj. Samtidig blev der skåret ned på omkostningerne, og Pixizoo forsøgte at tilpasse sig markedet, i takt med omsætningen faldt.

»Som investorer har vi været begejstret for Pixizoo og skudt mange millioner i det, men i bagklogskabens lys har vi for længe håbet på, at de tiltag, vi har sat i søen ville lykkes. Det gjorde det ikke, og på et tidspunkt kommer man også dertil, hvor vi ikke kan understøtte driften længere,« siger Johannes Gadsbøll, der forud for konkursen ejede 44 pct. af Pixizoo.

Ifølge ejerkredsen er det især krigen i Ukraine og den høje inflation, der har presset det danske børnebrand, som i år har omsat for godt 100 mio. kr.

»Samtidig er markedet gået ned, og vores omkostninger er steget markant. Det er sindssygt trist, at vi er endt her. Jeg har brugt rigtig, rigtig mange år på det, og jeg er selvfølgelig ked af det,« siger Jesper Mark.

Han beklager overfor kunder og leverandører, at konkurs i sidste ende var den eneste udvej. Samtidig er han klar over, at der skal genskabes tillid til både brand og ejerkreds, hvis ordrerne igen skal tikke ind hos Pixizoo.

Kan du forstå, hvis der er kunder, som føler sig forrådt over, at I erklærede selskabet konkurs fredag og alligevel har ladet det køre videre uden information på hjemmesiden eller andre steder?

»Vi har slukket for markedsføringen og kommunikeret på vores webshop, at vi ikke kunne garantere levering inden jul. De kunder, som har bestilt hos os i perioden, har kunnet se, at vi ikke kunne garantere levering. Siden konkursen er det kurator, som har stået for håndteringen, og derfor har vi som ledelse og ejerkreds ikke kunnet gøre noget siden,« siger Jesper Mark.

Det er uvist, hvordan brandet skal køre videre, men i forbindelse med opkøbet har ejerkredsen købt brandet, webshop og varelager fri af konkursboet. Samtidig er det lykkedes at redde 11 ud af 50 ansatte.

»Vi kommer til at drive Pixizoo i en mindre model fremover. Der kommer færre omkostninger, et mere snævert sortiment og desværre også færre ansatte. Vi har ikke en fuldstændig klar plan endnu, men vi er glade for, at det har været muligt at drive brandet videre. Den nye version skal selvfølgelig skabe positiv drift, ellers holder det jo ikke,« understreger Johannes Gadsbøll. 

Selskabets butik i Aarhus har været lukket siden den 17. december i år.

Jesper Mark bekræfter, at investorerne har mistet penge de penge, der er skudt i virksomheden. 

Hverken de eller kurator har på nuværende tidspunkt det fulde overblik over Pixizoos gæld, men ifølge ejerkredsen er der både gæld til det offentlige, Vækstfonden og leverandører.

Pixizoo skiftede kort før konkursen navn til PXZ ApS.

Selskabets seneste regnskab viser, at Pixizoo i 2021 måtte sluge et underskud på 24 mio. kr. efter skat. Samlet lød selskabets gældsforpligtelser på næsten 50 mio. kr.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.