Fortsæt til indhold

Nu træder direktiv i kraft: Skattestyrelsen kontakter flere hundrede virksomheder

Et EU-direktiv betyder nye og mere omfattende indberetningsregler for en række virksomheder. Skatteekspert tvivler på, at de alle registrerer sig i første ombæring.

Skattestyrelsen har ikke det fulde overblik over antallet at virksomheder, der hører under det nye direktiv. Foto: Marcus Emil Christensen
Erhverv

Tæt på 200 danske virksomheder har fået brev fra Skattestyrelsen.

Mandag den 9. januar er der nemlig skæringsdato for virksomheder, der formidler udlejning og salg via digitale platforme. Her skal de have registreret sig hos Skattestyrelsen som følge af et nyt EU-direktiv, DAC7.

Men der kan være flere, som sorterer under de nye og mere omfattende indberetningsregler, som styrelsen ikke kender til. Samt virksomheder, der ikke selv er klar over, at de er omfattet.

»Vi kan godt tage virksomhedsregistret og starte fra en ende af, men det vil tage år og dag at komme igennem. Derfor sender vi breve ud til virksomheder, vi umiddelbart vurderer, kan være omfattet,« siger Michael Medom Hansen, der er underdirektør i Skattestyrelsen.

Han opfordrer til, at virksomhederne registrerer sig på virk.dk, hvis de er i tvivl.

EU’s nye direktiv er led i en samlet indsats for at modvirke skatteundgåelse- og unddragelse. Herhjemme indgik et politisk flertal i 2018 en aftale om dele- og platformsøkonomi for at sikre bedre vilkår for bl.a. korrekt skattebetaling.

Derfor har man allerede »skattemæssigt godt fat« i en del af den danske deleøkonomi såsom feriehusbranchen, bil- og bådudlejning, fortæller Michael Medom Hansen.

»Det nye er brancherne, som formidler køb og salg af varer og tjenesteydelser. Det er et landskab, som vi ikke rigtig har overblik over. Der er ikke noget katalog over virksomheder, der formidler køb og salg af varer og tjenesteydelser, som man kan slå op i, fordi det er en bred formulering.«

Dansk Erhverv har tidligere listet en række omfattede aktiviteter op. Herunder digitale platforme, der udlejer fast ejendom som helårs- eller fritidsboliger. Samt personlige tjenesteydelser som rengøring og udbringning af mad og salg af varer som møbler, tøj og brugt elektronik.

Direktivet »forpligter operatører af digitale platforme til at indsamle og indberette oplysninger, som gør det muligt at identificere de brugere, som sælger varer, leverer tjenesteydelser eller udlejer fast ejendom eller transportmidler via en digital platform til andre brugere af platformen,« skriver Dansk Erhverv.

Den brede formulering dækker ifølge Michael Medom Hansen også over enhver form for »uflyttelig ejendom« som parkeringspladser eller lagerhaller. Alle slags transportmidler er også omfattet, hvor det før kun gjaldt biler og både.

Henning Boye Hansen, chefkonsulent & skatteekspert i BDO, er »absolut tilhænger« af DAC7, som »nok skal vise sit værdi«.

»Men det er samtidig et godt eksempel, hvordan virksomhederne med et pennestrøg pålægges en ikke ubetydelig administrativ byrde uden at få en krone for det,« mener han.

Han tvivler på, at alle registreringspligtige virksomheder kommer med i første omgang, fordi Skattestyrelsen ikke stiller med konkrete eksempler på, hvem det omfatter.

Af hensyn til tavshedspligten kan styrelsen ikke oplyse, hvilke virksomheder styrelsen har sendt breve til.

Med direktivet får Skattestyrelsen også adgang til oplysninger fra andre EU-lande, herunder store internationale handelsplatforme.

»I hvor høj grad det kommer til at blive noget, der skal beskattes, kan vi ikke sige noget om. For det afhænger af omfanget og forskellige fradragsmuligheder,« siger Michael Medom Hansen.

»Først og fremmest handler det om at få hånd om indtægter, som der måske ikke er tilstrækkelig kontrol med i dag.«

Artiklens emner
Skat
Michael Medom Hansen