Erhverv

Matilde Kimer må igen arbejde som journalist i Ukraine

DR-korrespondenten har fået presseakkrediteringen i Ukraine tilbage, efter at hun fik den frataget i december.

Artiklens øverste billede
Matilde Kimer blev i december nomineret til Cavlingprisen for sin dækning af krigen i Ukraine. Arkivfoto: Linda Johansen

DR-korrespondenten Matilde Kimer har fået sin presseakkreditering i Ukraine tilbage og må igen arbejde som journalist i landet.

Det skriver DR.

Matilde Kimer blev i december frataget sin presseakkreditering, da den ukrainske sikkerhedstjeneste beskyldte Matilde Kimer for at bedrive propaganda for Rusland.

- Jeg håber og tror dog, at det skyldes, at man har undersøgt sagen og kigget på Matildes og vores journalistik og set, at der ikke er en finger at sætte på Matildes Kimers integritet, uafhængighed og troværdighed som journalist, siger Niels Kvale, der er udlandschef i DR Nyheder.

- Men jeg ved det ikke, for vi har ikke fået nogen forklaring - ligesom vi heller ikke fik en forklaring, da presseakkrediteringen blev annulleret, siger han.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) fortæller, at han har haft flere telefonmøder med den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, om Matilde Kimers akkreditering.

- Der understregede jeg, at der er en stor folkelig opbakning til Ukraine i Danmark, som man skal passe på, at man ikke gambler med.

- Ukraine er et land i krig, men det er også et land, der vil Europa, og til det hører selvfølgelig også, at man vil pressefriheden, så jeg er glad for, at det er gået i orden, siger Lars Løkke Rasmussen til DR.

Niels Kvale oplyser dog, at Matilde Kimer i den nærmeste fremtid ikke vender tilbage til Ukraine.

- Det bliver ikke Matilde, der skal af sted i allernærmeste fremtid, da hun desværre er blevet ramt af alvorlig sygdom her hen over julen, og det vil derfor vare noget tid, før hun er tilbage på skærmen, siger han.

Matilde Kimer blev i december nomineret til Cavlingprisen for sin dækning af netop krigen i Ukraine. Prisen uddeles den 6. januar.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.