Priserne falder: Ukraine eksporterer 16,8 millioner tons korn
Der er fuld fart på Ukraines eksport af korn via Sortehavet. På få måneder er der afskibet næsten 17 mio. tons landbrugsvarer fra de ukrainske havne. Det er med til at presse verdensmarkedspriserne nedad.
Selv om krigen raser med uformindsket styrke, er der fuld fart på udskibningerne af korn og andre landbrugsvarer fra Ukraines havne langs Sortehavet.
Nye opgørelser fra FN viser, at Ukraine de seneste fem måneder har eksporteret 16,8 mio. tons korn ud på verdensmarkedet via Sortehavet. Dertil kommer en betydelig eksport via jernbane og floder ind i Europa.

