Britiske børsbosser har tjent årsløn på tre dage: »De skummer fløden«
Tre dage inde i det nye år havde de højest betalte britiske direktører tjent en gennemsnitlig årsløn. En skændsel, lyder det fra fagforeninger.
Tre arbejdsdage.
Så lang tid skulle der gå i det nye år, før cheferne for Storbritanniens største virksomheder havde tjent den gennemsnitlige årsløn for en britiske arbejdstager. Det er ni timer kortere end sidste år.
Det skriver The Guardian baseret på tal fra tænketanken High Pay Centre, der undersøger økonomisk ulighed og høje lønninger.
Beregninger er lavet ud fra medianlønningerne for en britisk arbejder og en adm. direktør i et selskab på det britiske FTSE 100-indeks, der lister de 100 største selskaber på London-børsen.
Skulle den adm. direktør stoppe sit arbejdsår, når vedkommende havde tjent en gennemsnitlig britisk årsløn, kunne han altså være gået hjem på briternes tredje arbejdsdag i året - 5. januar - kl. 14.
Den store ulighed i lønningerne har fået Paul Nowak, der er fagforeningschef i hovedorganisationen TUC, til at komme med en appel til den britiske regering om at bringe »retfærdighed tilbage i lønninger.«
Han vil have politisk handling for at mindske løngabene.
»Mens arbejderne bliver bedt om ikke at bede om mere, så bliver de højeste lønninger fortsat højere,« siger han.
Ifølge The Guardian tjener en FTSE-100 chef i gennemsnit lige under 30 mio. kroner årligt. Det er 103 gange mere end gennemsnitslønnen for en fuldtidsansat brite, der tjener omkring 277.000 kr. årligt. Direktørlønningerne er steget med 39 pct. siden januar 2022, mens den gennemsnitlige arbejder har fået en lønstigning på 6 pct, skriver avisen.
Den forskel har også skabt vrede i fagforeningen GMB, der blandt andet organiserer store dele af de arbejdsgrupper i sundhedsvæsnet, der på det seneste har strejket i Storbritannien.
Fagforeningen har ifølge The Guardian regnet sig frem til, at en gennemsnitlig ambulanceredder i Storbritannien vil skulle arbejde 150 år for at kunne tjene det, som børsbosserne tjener på et år. Noget som GMB-formanden Gary Smith, kalder en skændsel.
»Arbejdere i sundhedsvæsnet bliver tvunget til at strejke i håb om at få enderne til at mødes, mens de rige skummer fløden,« siger han.
Udover ambulanceredderne har også sygeplejerskerne i Storbritannien nedlagt arbejdet i en national strejke for mere i løn.