Erhverv

Verdens rigeste placerer sin datter på toppost

Bernard Arnault forfremmer nu sin datter, Delphine, og strammer dermed familiens greb om LVMH, som er Europas mest værdifulde selskab. LVMH producerer en lang række luksusprodukter.

Artiklens øverste billede
Næste generation af Arnault-familien, Delphine, rykker nu tættere på toppen i Europas mest værdifulde selskab, LVMH. Foto: Christophe Archambault / AFP

Bernard Arnault, som netop har indtaget positionen som verdens rigeste, foretager nu en større rokade i topledelsen af konglomeratet LVMH, der omsatte for 480 mia. kr. i 2021.

Bernard Arnault benytter lejligheden til at stramme familiens greb om magten i selskabet ved at udpege datteren Delphine Arnault til at lede Christian Dior, som er en del af LVMH.

Forfremmelsen af datteren er et led i en større rokade, som blev vel modtaget af aktiemarkedet, hvor kursen på LVMH-aktien steg 2,1 pct. i dag. Konglomeratets markedsværdi er dermed 392 mia. euro – i runde tal 2.900 mia. kr. – hvilket ifølge Reuters gør LVMH til Europas mest værdifulde selskab.

Delphine Arnault, 47, har arbejdet for Louis Vuitton (også en del af LVMH) det seneste årti og var forinden tilknyttet Dior i omkring 12 år.

Familieoverhovedet Bernard Arnault er ifølge Forbes den rigeste person i verden. Placeringerne på sådanne ranglister svinger med aktiekurserne, men ifølge Forbes overhalede Arnault i december Elon Musk og indtog positionen som verdens rigeste.

Bernard Arnaults familieformue opgør Forbes dags dato til omkring 1.400 mia. kr. Størstedelen af denne formue udgøres af en aktiepost på omkring 47 pct. i LVMH.

Bernard Arnaults fem børn arbejder alle i chefstillinger i LVMH-imperiet. Arnaults ældste søn, Antoine, er ifølge Reuters for nylig udpeget til at lede familiens holdingselskab.

Bernard Arnault er selv 73, men har tilsyneladende ingen planer om at vige fra pladsen for bordenden i LVMH, hvor den maksimalt tilladte alder for den administrerende direktør netop er hævet til 80 år.

LVMH kom ud af 2021 med et nettooverskud på 90 mia. kr.

LVMH er blandt verdens største producenter af luksusvarer og har stærke varemærker i kategorier som parfume, mode, vin, spiritus, ure og smykker.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.