Nu konkurrerer virksomhederne på barselsorlov: »Det er kritisk for os«

Gode barselsvilkår er blevet et nyt konkurrenceparameter i erhvervslivet. Især virksomheder, der mangler højtuddannet arbejdskraft, har fået travlt med at indføre nye vilkår, som giver medarbejderne ret til at holde længere lønnet orlov.

Det gælder blandt andet hos Danfoss, Rambøll, Nykredit, PwC, Cowi, Deloitte, ABB, Kammeradvokaten, KPMG. Bruun & Hjejle, GroupM og EY, og hos de fleste overgår man de 11 uger, som siden august 2022 ved lov har været øremærket til far og medmor.

»Det er kritisk for os at tiltrække og ikke mindst fastholde både kvinder og mænd. Derfor skal vi være en attraktiv arbejdsplads og tilbyde de bedste vilkår, have gode arbejdsforhold, herunder en længere barselsorlov. Det er blevet et konkurrenceparameter,« siger Jan C. Olsen, der er adm. direktør og partner i EY, der fra 1. juli har indført 24 ugers lønnet orlov til både mødre, fædre og medforældre.

Det er ikke en gratis omgang, lyder det fra Danfoss, hvor man også har ligestillet nye forældre med 24 ugers lønnet orlov til begge parter.

»Uden at dele de præcise tal, er det klart, at det er en udgift at give bedre vilkår. Men vi ser det som en investering i vores talenter. Vi tror på, at en god sikkerhed omkring barsel er med til at give tryghed og ro omkring sin egen personlige udvikling i Danfoss,« siger Pernille Kristensen, der er leder for løn og ansættelsesvilkår i Danfoss.

Hos fagorganisationerne oplever man samtidig, at især unge mænd i højere grad kræver gode barselsvilkår af arbejdsgiverne.

»Der har altid været fokus på barselsvilkår fra kvindernes side, men mændene er for alvor kommet på banen. Hvor de tidligere primært har haft fokus på løn og arbejdsopgaver, er der nu skarpt fokus på, hvor meget lønnet barselsorlov de får,« siger Helene Rafn, der er lønforhandlingschef i Djøf, der er faglig organisation for over 100.000 akademikere og studerende.

Ifølge hende er særligt de større virksomheder inden for advokat- og rådgivningsbranchen hurtige til at imødekomme kravene.

»Det er selvfølgelig understøttet af, at der er en markedssituation nu, hvor arbejdstagerne har mulighed for at stille nogle krav,« siger hun.

Også hos fagorganisationen Lederne oplever man, at det er et konkurrenceparameter for virksomhederne at tilbyde længere barselsorlov.

»Der er mangel på arbejdskraft, og mange unge medarbejdere vil ikke ansættes i en virksomhed, der ikke rummer det hele menneske. Og derfor er du som virksomhed nødt til at stille et godt miljø og en god kultur med gode vilkår til rådighed,« siger Nanna Simone Jensen, chefkonsulent hos Lederne.

Den nye barselsreform i Danmark er et resultat af et direktiv fra EU, der sigter efter at skabe større ligestilling på arbejdsmarkedet.

Barsel bliver set som en af de faktorer, der bremser kvinder allermest i at stige i graderne og samtidig som en vigtig årsag til, at der i Danmark ifølge indberetninger til Danmarks Statistik er et løngab på gennemsnitligt 7 pct. mellem mænd og kvinder.

Forskning viser, at 80 pct. af lønforskellen mellem mænd og kvinder opstår, når kvinder bliver mødre.

»Øremærket barsel betyder, at mænd tager mere barsel. Det tager måske nogle år, inden det slår rigtig igennem, men hvis man gerne vil have, at mænd tager mere barsel, så er det dét, der virker,« siger Philip Rosenbaum, der er adjunkt på CBS og forsker i økonomisk ulighed mellem køn.

I de danske bestyrelseslokaler, de øverste ledelsesorganer, er der langt flere mænd end kvinder. I de 2.387 største virksomheder herhjemme var der ifølge Erhvervsstyrelsen i 2021 lige knap 20 pct. kvindelige bestyrelsesmedlemmer.