Trods priseksplosion: Landmændene har trukket håndbremsen

Danske landmænds produktion af mælk står bomstille, selv om mælken i 2022 har været mere værd end nogensinde før.

Arlas betaling for landmændenes leverancer af mælk var i 2022 i gennemsnit 43 pct. højere end i 2021.

Alligevel fremgår det af nye data fra Danmarks Statistik, at landmændenes produktion af mælk i de første 11 måneder af 2022 kun var 0,22 pct. højere end i samme periode 2021. 

Produktionen er dermed øget 11,66 mio. liter til 5,19 mia. liter.

Med andre ord er væksten mikroskopisk og svarer til mindre end et døgns produktion. Tilmed er produktionen i 2022 blevet løftet af det lune efterårsvejr, der har fået græsset til at vokse mere, hvilket sikrer ekstra foder til køerne.

Set i et lidt længere perspektiv var produktionen af mælk i 2022 marginalt mindre end i 2020.

Det viser, at de danske mælkeproducenter trods rekordhøje mælkepriser har trukket håndbremsen og foreløbig ikke viser tegn på at slippe den.

I begyndelsen af 2022 blev dette især forklaret med branchens stærkt stigende omkostninger til blandt andet foder og energi. Lidt længere inde i året kom mælkeprisen imidlertid op i så høje luftlag, at landmændenes økonomi begyndte at se særdeles gunstig ud. Mod slutningen af året stod det klart, at den gennemsnitlige mælkeproducent ville komme ud af 2022 med det største overskud nogensinde.

Alligevel er der ingen tegn på vækst i produktionen, hvilket har været med til at fastlåse priserne på rekordhøje niveauer i længere tid end normalt.

Den manglende vækst skyldes i høj grad, at hele branchen ser ind i en tæt tåge af uvished om fremtidens miljø- og klimaregulering. Hvis der indføres CO₂-afgifter på de niveauer, som blandt andet de økonomiske vismænd har anbefalet, vil indtjeningen på de fleste danske kvæggårde blive udraderet.

Samtidig har de hastigt stigende renter og byggeomkostninger gjort det vanskeligere at få finansieret udvidelser af bedrifterne.