Erhverv

Kollaps: Britisk bilproduktion rammer laveste niveau i 66 år

Det er blandt andet mangel på halvlederchips, der sender antallet af britisk producerede biler ned på niveauet fra 1956.

Artiklens øverste billede
Manglen på chip ramte især den britiske produktion af biler sidste år. Her biler parkeret på havnen i Southampton i Storbritannien. Foto: Bloomberg/Jason Alden

Den britiske bilindustri er nærmest kollapset, og antallet af producerede biler ramte sidste år det laveste niveau siden 1956.

Nedgangen er på 10 pct. i forhold til 2021, som i forvejen var et nærmest historisk lavpunkt, skriver BBC.

Producentsammenslutningen Society of Motor Manufacturers and Traders, SMMT, oplyser, at Storbritannien sidste år producerede 757.014 biler, hvilket er det laveste antal i 66 år.

I 2019 - året før coronakrisen - lå det antal på 1,3 mio. biler.

Bilproducenterne er bekymrede for, at Storbritannien ikke har en klar strategi for, hvordan man igen skal gøre landet konkurrencedygtigt inden for bilproduktion.

Firmaerne er bange for, at Storbritannien taber kapløbet mod USA og EU, når det kommer til at tilbyde statslige subsidier og dermed tiltrække bilproducenter og deres fabrikker.

Det er især en afgørende del af ny amerikansk lovgivning, The Inflation Reduction Act, der tilbyder milliarder af dollars i støtte til bilproducenter, som vil oprette forsyningskæder til produktion af elektriske biler.

Her ventes EU at gøre noget tilsvarende for ikke at miste sin andel af den globale produktion af elbiler. Det vil presse en fremtidig produktion i Storbritannien yderligere.

Ifølge SMMT blev produktionen sidste år negativt påvirket af, at Honda lukkede sin fabrik i Swindon i juli 2021 og at Vauxhall Astras ikke er blevet produceret i Ellesmere Port siden april sidste år.

Den britiske elbil-industri blev yderligere ramt af, at batteri startup-virksomheden Britishvolt måtte dreje nøglen om i sidste uge. Selskabet havde ellers planer om, at bygge en gigafabrik til batterier, men løb tør for penge.

Storbritannien har i dag kun én batterifabrik tilbage. Det er en kinesiskejet producent, der ligger tæt på Nissans fabrik i Sunderland, skriver BBC. Til sammenligning har EU 35 batterifabrikker enten i drift eller under opførelse.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.