Midt i millard-rus: Mærsks metrodrømme brast
A.P. Møller Mærsk indsendte sidste år et høringssvar til Københavns Kommune, som input til Metroselskabets to forslag til den nye M5-metrolinje. Nu har kommunen valgt en anden linje, end Mærsk ønskede.
På dagen hvor A.P. Møller-Mærsk kunne fremlægge et historisk milliardoverskud i forretningen, modtog selskabet også en kold dukkert fra Københavns Kommune.
Som Finans kunne beskrive i januar havde A.P. Møller-Mærsk indsendt et høringssvar til kommunen med ønsker om, at den kommende M5-metrolinje i København skulle slå et milliarddyrt sving forbi Mærsks hovedkontor på Esplanaden. Samtidig oplyste Mærsk, at man så frem til at drøfte »hvorledes Maersk evt. kan bidrage til realiseringen.«
Men det ønske er blevet forbigået af forligskredsen bag det nye storbyggeri Lynetteholm, som den nye M5-linje er baseret om. På Københavns Rådhus besluttede man nemlig onsdag, at den kommende M5-linje, der skal arbejdes videre med, ikke skal gå forbi Esplanaden, men over Holmen og Refshaleøen. Det oplyser Københavns Kommune på sin hjemmeside.
A.P. Møller-Mærsk havde fået ingeniørvirksomheden Niras til at indtegne koncernens hovedkontor på to ændringsforslag til linjeføringen, med henblik på at få etableret en metrostation ved Mærsks hovedkvarter.
Det høringssvar kaldte Anne Skorkjær Binderkrantz, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet for »et voldsomt ønske.«
I pressemeddelelsen fra Københavns Kommune lægger overborgmester i København, Sophie Hæstorp Andersen, op til, at metroen i fremtiden skal trækkes over store dele af København.
»København skal have meget mere metro, som løfter den kollektive trafik og binder byen sammen på en grøn, bæredygtig og social måde. Derfor er jeg glad for, at et flertal på Rådhuset nu har valgt at gå videre med en ny M5 linje, der skal stå færdig i 2035 og sikre metro mod Refshaleøen og Lynetteholm,« siger overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S).
Finans forsøgte i forbindelse med afdækningen af Mærsks høringssvar at få et interview med selskabet. De ønskede ikke at stille op til interview, men meddelte i et skriftligt svar, at selskabet har en »naturlig interesse« i Københavns fremtidige infrastruktur.
»Derfor har vi givet vores bud på en løsning, som vi mener, vil være til gavn for byen, dens borgere, brugere og besøgende. Det er nu op til politikerne og forvaltningen at beslutte den endelige plan for den næste fase af metroudbygningen. Finansieringen af den plan, som politikerne måtte beslutte, kan vi naturligvis ikke på nuværende tidspunkt forholde os til,« oplyste Mærsk.
Linjeføringen, der er besluttet på rådhuset, skal nu undergå en miljøkonsekvensvurdering. Københavns Kommune regner herfra med en anlægsfase fra 2026 til 2034 inden den nye metrolinje kan benyttes fra 2035.
Der er ifølge Københavns Kommune et restfinansieringsbehov på 14,7 mia. kr. i 2020-priser på den valgte linjeføring.