Slut med at låne din Netflix ud: Nu rammes de første lande
Netflix lancere nu nye retningslinjer for Canada, New Zealand, Portugal og Spanien, og begrænser således brugernes mulighed for deling af konti.
Nu bliver det, som flere Netflix-brugere - eller Netflix-gratister - længe har frygtet, til virkelighed.
Onsdag skitserede streaming-giganten nemlig sine længe ventede retningslinjer for deling af adgangskoder uden for hustanden, skriver det amerikanske medie CNBC.
Det er landende Canada, New Zealand, Portugal og Spanien, som Netflix onsdag præsenterede retningslinjerne for. Fremover vil brugere i disse lande skulle betale sig fra at dele konti med personer uden for hustanden.
Retningslinjerne træder i kraft med det samme, og brugere i de fire lande vil snart blive bedt om at angive deres »primære placering,« når de logger ind på deres Netflix-konti.
Herudover vil en bruger stadig have mulighed for at oprette to såkaldte »underkonti« for brugere, der ikke bor i husstanden - hver med et personligt kodeord og login.
Hertil vil Netflix opkræve et månedligt gebyr pr. ekstra bruger. Et beløb, som lyder på i omegnen af 40 kroner., skriver CNBC.
Det var i slutningen af 2022, at streaming-giganten Netflix første gang meldte ud, at der fremover ville blive sat en stopper for brugerdeling uden for hustanden.
Finans har også tidligere berettet om, hvordan Netflix allerede har testet tiltaget i Latinamerika, hvor erfaringerne er blandede.
Selv erfarer streaming-giganten, at tiltaget samlet bidrager til en højere omsætning for Netflix.
Netflix tester sine begrænsninger for brugerdeling uden for USA, før det rammer indenlands i marts. Det er endnu ikke kommet frem, hvilke lande Netflix mere bredt vil ramme med et stop for gratis brugerdeling. Dog lægger Netflix ikke skjul på, at det over tid vil komme til at ramme globalt.


