Strategisk tilbageslag: Arlas eksport til Kina falder 44 pct.

Arlas eksport til Kina er ramt af et dramatisk tilbageslag, og mejerikoncernen har besluttet at nedjustere de strategiske ambitioner for markedet.

»Vi har besluttet at drosle ned for vores strategiske ambitioner for det kinesiske marked. Vi vil fremover drive vores kinesiske forretning mere taktisk med fokus stift rettet mod bundlinjen,« fortæller Arlas adm. direktør Peder Tuborgh.

Arlas eksport til Kina faldt i 2022 med 44 pct. til knap 1 mia. kr.

Peder Tuborgh understreger, at Arla trods dette tilbageslag formår at tjene penge i Kina.

»Ikke store penge, men dog penge. Fremadrettet vil man imidlertid ikke se os skubbe en masse investeringer ind i Kina,« siger Peder Tuborgh.

Arla offentliggjorde torsdag et 2022-regnskab, der var præget af rekordstor omsætning og indtjening. Den negative udvikling i Kina er en af de få pletter på et år, som ellers har været det bedste i mejerikoncernens historie.

Ifølge Peder Tuborgh skyldes det voldsomme fald i eksporten til Kina i 2022, at landets storbyer gennem store dele af året var præget af coronanedlukninger, som har spændt ben for salget. Samtidig har prisen på mejerivarer i Europa været historisk høj, hvilket har gjort det mindre attraktivt at eksportere til Kina.

Sædvanligvis er Arla imidlertid meget tålmodig og langsigtet i sin tilgang til de eksportmarkeder, der er udset som strategiske vækstområder. Et af disse udvalgte strategiske vækstmarkeder har i mange år været Kina.

Arla indledte bestræbelserne på et gennembrud i Kina allerede i 2005, da mejerikoncernen etablerede et samarbejde med Kinas største mejeriselskab, Mengniu, og investerede i en lokal mælkepulverfabrik.

Salget udviklede sig dog skuffende, og i 2012 forhøjede Arla indsatsen ved at købe aktier for 1,7 mia. kr. i Mengniu. Målet var at bruge Mengnius enorme distributionsnet som løfteraket for salget af danske mejerivarer.

Arla vedtog i 2013 en strategisk målsætning om, at eksporten til Kina inden 2017 skulle øges fra 0,5 til 3,0 mia. kr. Målet blev siden revideret, men aldrig nået.

Nu ændrer Arla sin strategiske tilgang til markedet, og det skyldes hverken coronanedlukningerne eller den usædvanlige periode, hvor priserne i Europa har været langt højere end i Kina.

»Udfordringen er, at Kinas egen produktion af mælk er stærkt stigende. Siden begyndelsen af 2020 er produktionen vokset mere end 20 pct. trods covid-nedlukninger,« oplyser Peder Tuborgh. Han vurderer, at det vil vare mange år før Kina bliver selvforsynende med mejerivarer, hvis de nogensinde bliver det.

»Men væksten i Kinas egen produktion af mælk er dog markant og reducerer landets importbehov. Det betyder, at vi i nogle segmenter – som langtidsholdbar mælk – mister vores konkurrencemæssige fordel. Det er derfor vi rent strategisk letter foden fra speederen,« forklarer Peder Tuborgh.

Han påpeger, at det lige nu er noget nær omkostningsfrit at lette foden fra speederen i Kina, fordi der er masser af afsætningsmuligheder for varerne i andre markeder.