Den russiske hovedpine er ved at udvikle sig til en migræne for danske virksomheder

Et år efter Ruslands invasion af Ukraine er det ikke kun blevet et større juridisk mareridt for danske virksomheder at trække sig ud af Rusland. Det er også blevet dyrere, lyder det fra flere advokater.

Ifølge en investor er virksomhederne nødt til at erkende, at investeringer i Rusland er tabt.

»Pengene er tabt. Det skal virksomheden holde op mod det brand-mæssige tab,« siger Anders Schelde, investeringschef i Akademikerpension.

»Jeg tror, at det bliver rigtig svært at få noget ud af de investeringer, man har i Rusland. Bliver du ved med at være ejer af selskaberne? Kan du sikre rettigheder? Få profitter hjem til Danmark? Skulle det lykkes at sælge, kan man så overhovedet få penge ud af landet?« spørger Anders Schelde.

Skærpede regler fra Rusland har nu gjort, at den russiske hovedpine har udviklet sig til en migræne for danske virksomheder - både etisk og juridisk.

Akademikerpension er som investor afklaret med, at det koster at trække sig ud af Rusland.

»Men det er en omsonst diskussion, fordi det tab er lidt uanset hvad. Et eller andet sted er det bare om at tage tabet,« siger Anders Schelde.

Med få dages mellemrum har udmeldinger fra henholdsvis A.P. Møller-Mærsk og Vestas krystalliseret de to muligheder, som danske virksomheder nu er efterladt med i forhold til deres russiske forretning.

For nylig kom det frem, at Vestas i starten af 2023 traf en beslutning om at fyre sine medarbejdere i Rusland og nedskrive værdien af de samlede russiske aktiver. Mandag offentliggjorde A.P. Møller-Mærsk, at man har gennemført et salg af sine to logistikfaciliteter i Rusland. 

Selvom der nu er et salg fra Mærsk som rettesnor, er det ifølge advokat Morten Adler-Nissen fra Kromann Reumert stadig svært at gennemskue præcist, hvad der skal være opfyldt for at få de russiske myndigheders godkendelse til at sælge. 

»Der er derfor fortsat stor usikkerhed om, hvilke vilkår man bliver underlagt for at forlade Rusland,« siger han. 

I begyndelsen af året strammede Rusland kravene til godkendelse af et salg fra de russiske myndigheder. Det betyder, at selskabet kan blive nødsaget til at give »en rabat« på hele 50 pct. af, hvad virksomheden er værd i markedet for at få lov til at sælge.

Rusland har desuden indført krav om, at værdien skal fastsættes af en russisk revisor eller lignende. Betales købesummen ikke over 1-2 år, skal virksomheder betale en såkaldt »exit-skat« på 10 pct. af salgsprisen til en særlig russisk fond.

»Det kan blive dyrt. Og det volder virksomheder store kvaler lige nu,« siger Jacob Ørskov Rasmussen, advokat og partner i advokatfirmaet Plesner.

Hvorvidt virksomhederne forbryder sig mod EU’s sanktioner ved at sælge og betale 10 pct. af købesummen til en russisk fond, svarer han:

»Det er et rigtigt godt spørgsmål, som vi ikke har undersøgt til bunds endnu. Mig bekendt er der ikke nogen myndigheder, der har taget stilling til det endnu.«

Advokat Morten Adler-Nissen fra Kromann Reumert kalder de russiske krav, der kan besværliggøre en i forvejen kompleks salgsprocess, »vidtgående«.

Skærpelserne er kommet som et modsvar til en ny sanktionspakke fra EU i december, som gjorde et strengt nødvendigt salg eller et, som var led i en afvikling, lovligt.

Det efterlader virksomhederne med én mulighed tilbage, og det er at efterlade forretningen, lyder det fra Andreas Rasche, professor på CBS med speciale i virksomheders sociale ansvar.

»Hvis en virksomhed stadig overvejer at kappe båndene til Rusland, så er nu tidspunktet. Acceptér jeres tab og kom videre. Der er ikke andre muligheder, og presset på at forlade landet vil kun stige herfra,« lyder hans opfordring.

Han kan ikke se nogen gode argumenter for stadig at operere i Rusland. 

»Alt, vi har set gennem de sidste 12 måneder, viser, at det at drive forretning i Rusland svarer til at støtte et undertrykkende regime, som udkæmper en krig, der sandsynligvis vil vare længe,« siger han.

Knap 12 måneder efter krigens begyndelse er der kun ganske få tilfælde, hvor en fortsat drift kan retfærdiggøres, mener Andreas Rasche.

Han ser kun én type af virksomheder, der fortsat kan drive berettiget forretning i Rusland. Det er dem, der har humanitære årsager til at fortsætte salget.

En række danske virksomheder, herunder Rockwool og Ecco, er blevet i Rusland, og Carlsberg arbejder på et salg. De har bl.a. begrundet deres fortsatte drift med, at man har en forpligtelse over for de russiske ansatte i landet. Samme argument kom medicoselskabet Ambus topchef med mandag i et interview med Medwatch.

Men det argument giver Andreas Rasche ikke meget for.

»Argumentet er misvisende. Hvis man tager det argument seriøst, ville intet selskab nogensinde kunne forlade noget land, eftersom de ansatte altid vil blive påvirket, enten direkte eller indirekte.«