Klimarådet: Afgift giver landbruget milliardtab

Den kommende klimaafgift vil reducere indtjeningen på de danske landbrugsbedrifter med omkring 60 pct.

Dette økonomiske tilbageslag vil isoleret set få værdien af gårdene til at falde omkring 37 pct.

Det viser en omfattende analyse, som netop er offentliggjort af Klimarådet – et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver regeringen om omstillingen til et klimaneutralt samfund.

Analysen gennemgår konsekvenserne af at indføre en afgift på 750 kr. pr. ton CO2, som landbruget udleder. Analysen konkluderer, at det især vil ramme de danske mælkebedrifter meget hårdt.

Deres gennemsnitlige driftsresultat vil falde fra et overskud på 1,05 mio. kr. til et underskud på 631.000 kr., når afgiften er indført.

De danske landbrugsbedrifter vil under et få deres gennemsnitlige årlige driftsoverskud reduceret med 61 pct. fra 654.000 kr. til 256.000 kr. som følge af klimaafgiften.

»Klimarådets analyse viser tydeligt, at en CO2-afgift fuldstændig fjerner forretningsgrundlaget for at drive en væsentlig fødevareproduktion i Danmark. Afgiften vil udløse en kæmpe konkursbølge i landbruget generelt og i særdeleshed blandt mælkebedrifterne. Grundlaget for en stor eksportorienteret dansk mejerisektor vil ganske enkelt forsvinde,« vurderer Martin Kristian Brauer, cheføkonom i Landbrug & Fødevarer, L&F.

Når indtjeningen på landbrugsbedrifterne falder, så reduceres værdien af gårdene. Klimarådets beregninger indikerer, at aktivernes værdi skal nedskrives med omkring 37 pct.

Beregningerne fra Klimarådet tager udgangspunkt i 2020, og det år var landbrugets aktivmasse ifølge Seges Innovation bogført til 344 mia. kr. En nedskrivning på 37 pct. svarer dermed til, at værdien af landbrugsbedrifterne reduceres med 127 mia. kr.

Lignende beregninger fra Seges Innovation har konkluderet, at en klimaafgift på 750 kr. vil få værdien af landbrugets aktiver til at falde med 100-160 mia. kr. afhængig af forudsætninger.

Klimarådet understreger i deres analyse, at den estimerede nedskrivning på 37 pct. »repræsenterer et maksimumsskøn«. Det skyldes blandt andet at beregningerne ikke har medtaget bedrifternes langsigtede muligheder for at reducere udledningerne af drivhusgasser og dermed afgiftsbetalingen.

Beregningerne fra Klimarådet indikerer, at andelen af landbrugsbedrifterne, som har underskud, vil vokse fra 25 pct. i 2020 til knap 45 pct. efter, at afgiften er indført. Det forudsætter dog, at bedrifterne foretager tilpasninger og investeringer, som reducerer udledningerne, ellers går det langt værre:

»Efter en afgift stiger andelen af bedrifter i landbruget med underskud fra cirka 25 pct. til knap 60 pct., hvis de ikke foretager nogen form for tilpasning til afgiften,« konkluderer Klimarådet. Det påpeges, at:

»Hvorvidt bedrifterne får et negativt driftsresultat, afhænger i høj grad af deres muligheder for teknisk at reducere deres udledninger i udgangspunktet.«

Især mælkeproducenterne har meget begrænsede muligheder for at reducere udledningerne. Uanset, hvor højt afgiften skrues op, vil det kun være teknisk muligt for mælkeproducenterne at reducere udledningerne med omkring 20 pct., viser beregningerne fra Klimarådet.

Det vil – viser beregningerne – medføre, at andelen af kvægbedrifter, som kører med underskud, vokser fra omkring 10 pct. til omkring 75 pct.

Den stærkt forringede økonomi vil udløse betydelige »strukturelle forandringer« i landbruget, hvilket også er helt nødvendigt for at nå målet for, hvor meget udledningerne skal reduceres, konkluderer Klimarådet. På dansk betyder »strukturelle forandringer«, at en masse bedrifter med især malkekøer vil lukke eller reducere produktionen og skifte til produktion af eksempelvis korn.

Kjartan Poulsen, der er landmand og formand i Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, bekræfter, at det vil gå sådan, hvis afgiften indføres:

»Så vil mange af os sende køerne til slagtning, pløje græsmarkerne op og begynde at dyrke korn. Jeg håber, at eksperterne har tænkt på, at græsmarker er virkelig gode til at binde CO2. Den CO2, der udledes, når græsmarker bliver til kornmarker, udligner den reduktion, man opnår ved at slagte køerne,« siger Kjartan Poulsen. Han tilføjer:

»Hvis afgiften på 750 kr. indføres uden kompensation, svarer det til at lukke dansk mælkeproduktion.«

I finanssektorens interesseorganisation, Finans Danmark, giver analysen fra Klimarådet anledning til dybe panderynker:

»Klimarådets analyse viser, at det vil svække landbrugets konkurrenceevne og indtjening, hvis erhvervet pålægges en høj, ensidig, national CO2-afgift. Det vil fjerne værdierne for en lang række selvstændige erhvervsdrivende, sænke rentabiliteten i erhvervet markant og forringe sikkerheden for udlånene,« påpeger Peter Jayaswal, direktør for ejendomsfinansiering i Finans Danmark.

Hvis landbruget svækkes økonomisk, »vil det forringe finansieringsvilkårene for erhvervet, hvilket også forringer mulighederne for at investere i den grønne omstilling,« påpeger Peter Jayaswal.

Han tilføjer, at den finansielle sektor har et stort udlån til landbruget og gerne vil fortsætte med det.

»Men det fordrer naturligvis, at rammevilkårene ikke ændres på en måde, der sparker det økonomiske fundament væk under erhvervet. Vi deler ambitionen om at landbruget skal omstilles til at være mere bæredygtigt, men det skal ske på en måde, der også er økonomisk bæredygtig. Ellers får det karakter af afvikling i stedet for udvikling,« siger Peter Jayaswal, Finans Danmark.