Erhverv

Russisk-født rigmand sagsøger Storbritannien: Vil have konfiskerede privatfly tilbage

Den russisk-fødte rigmand og oligark Eugene Shvidler har lagt sag an mod det britiske udenrigsministerium, som i marts sidste år beslaglagde hans to privatfly som følge af sanktioner.

Artiklens øverste billede
Mikhail Khodorkovsky (t.v.), daværende direktør for det nu hendengangne olieselskab Yukos og Eugene Shvidler (t.h), da han var direktør for olieselskabet Sibneft, som nu er blevet til Gazprom. Billedet er fra 2003. Foto: REUTERS/Adlan Khasanov

Den russisk-fødte milliardær og oligark Eugene Shvidler er rasende på det britiske udenrigsministerium, Foreign Office.

I marts sidste år beslaglagde ministeriet nemlig Shvidlers to privatfly som følge af de sanktioner, briterne nedlagde over for personer med forretningsforbindelser til Putin.

Men det mener Eugene Shvidler var en »seriøs fejl«, og nu går han så langt i kampen for at få sine privatfly og resten af sine indefrosne midler tilbage, at han har hevet det britiske udenrigsministerium i retten. Det skriver The Guardian.

Ifølge rigmanden, som er russisk født, men har amerikansk og engelsk statsborgerskab, er han blevet ramt af »alvorlig nød« siden de britiske myndigheder beslaglagde hans to privatfly i marts 2022, og han mener således ikke, at det britiske udenrigsministerium er korrekt i deres vurdering af hans forbindelser til Putin.

Selv har de britiske myndigheder vurderet, at Shvidler, gennem sine tætte forbindelser til en af Putins nære venner - den tidligere ejer af fodboldklubben Chelsea, Roman Abramovich -, har forbindelser til den russiske præsident og dermed er underlagt sanktionerne.

Shvidler har nemlig tidligere været chef og aktionær i det Abramovich-ejede stålværk Evraz PLC, der blandt andet er blevet anklaget for at levere stål til russiske kampvogne.

I deres vurdering af den russisk-fødte oligark skriver Foreign Office bl.a., at Shvidler gennem sine forretningsforbindelser til Abramovich og aktier i Evraz »har været involveret i at støtte eller opnå en fordel fra Ruslands regering«.

Dengang skrev den daværende britiske transportminister Grant Shapps blandt andet, at beslaglæggelsen af de to privatfly viste, at »regeringen vil vende hver en sten for at fratage Putins kumpaner deres luksuslegetøj«

Eugene Shvidler argumenterer blandt andet for sin uskyld ved at påpege, at Shapps nu har slettet de pågældende tweets.

»Jeg skrev til ham og påpegede, at det var helt forkert, og for to uger siden slettede han disse tweets. Han gjorde det, fordi han vidste, at det var forkert. Det var magtmisbrug,« udtaler Shvidler ifølge The Guardian.

Ifølge Forbes har Shvidler en personlig formue på ca. 11,9 mia. danske kroner. Hans formue er især baseret på, at han, sammen med Abramovich, overtog den russiske oliegigant Sibneft under privatiseringen af de russiske naturressourcer i 90’erne.

Sibneft er sidenhen blevet til den verdensomspændende olie- og gasgigant Gazprom.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.