• Opdateret 20/03/2023 kl. 09:24
Erhverv

Mangemillionær sender penge efter smykkefirma fra "Løvens Hule"

Smykkebrandet IX Studios henter millioner og har fået en noget usædvanlig investor i ejerkredsen.

Artiklens øverste billede
Christian Arnsted købte 10 procent af IX Studios gennem "Løvens Hule". Det skete i 2021, og investoren betalte 400.000 kr. Foto: DR

Efter en turbulent tid med navneskift, coronapandemi og tårnhøj inflation er smykkebrandet IX Studios klar til at erobre nye markeder. 

Brandet er kendt fra DR-programmet ”Løvens Hule” og producerer enkle, håndlavede smykker i guld og sølv. 

Ifølge cvr-registeret har IX Studios fået tilført 10 mio. kr i frisk kapital. Pengene kommer fra en noget opsigtsvækkende kant. Det er nemlig den nordjyske mangemillionær Tom Andersen, der de seneste 10 år har tjent mere end 265 mio. kr. gennem fødevareselskabet Tomex, der har smidt penge i IX Studios gennem sit holdingselskab.

»Jeg vil ikke kommentere beløbet, men det er korrekt, at vi har fået en ekstern investor ind. Det skal sikre den nødvendige kapital til den vækst, vi forventer fremover,« siger Louise Mygind Andersen, der står bag IX Studios.

Tom Andersen stiftede fødevarevirksomheden Tomex i 1988. Han ejer selskabet med sin bror, Bo Andersen, og tjener penge ved at købe og sælge fødevarer globalt. Derudover investerer Tom Andersen også i forskellige virksomheder gennem sit personlige holdingselskab. Det er her, at pengene er tilført.

Den nye medejer bekræfter, at han har tilført omkring 10 mio. kr. til IX Studios. En branche, som han hidtil ikke har gjort sig i, men alligevel er den ikke fjern for investoren. 

Louise Mygind Andersen er nemlig datter af fødevaremillionæren og ejer sammen med den øvrige familie en del af den nordjyske fødevareforretning.

»Jeg har skudt penge i brandet, og det gør jeg i mange virksomheder. Det er selvfølgelig med håbet om, at det bliver en god forretning, men også fordi matchet er godt. Selvom jeg bruger al min tid på fødevarer og ikke kender meget til smykker og fashion, så investerer jeg i mange forskellige selskaber,« siger Tom Andersen. 

Han oplyser, at han ikke ønsker »at markedsføre« familierelationen, da det er Louise Mygind Andersen, som er den drivende kraft og idéskaber bag IX Studios. 

Både fødevaremillionæren og Louise Mygind Andersen forklarer, at det primært er kapital, som faderen skal bidrage med, men hvis det bliver nødvendigt, er den nye medejer ikke afvisende overfor, at han kan deltage mere aktivt i virksomheden. For eksempel til bestyrelsesmøder eller lignende. 

IX Studios er grundlagt i København og måtte sidste år sluge sit første underskud. Selskabet forventede ellers sit første millionoverskud og en omsætning på 10 mio. kr. I stedet landede brandet med 8,5 mio. kr. på toplinjen og et underskud på 640.000 kr. efter skat. 

Brandet er i øjeblikket ved at etablere sig i England. Herefter er planen at indtage Norge, Sverige og Tyskland, samtidig med at brandet fortsat tror på yderligere vækst herhjemme.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at det både er og har været enormt hårdt at være iværksætter. Med investeringen er det muligt at ansætte flere medarbejdere og brug penge på nye markedsføringstiltag, så vi kan komme udenfor Danmark. Det bliver vildt spændende at ekspandere og samtidig holder vi fokus på det danske marked. Her er fortsat stort potentiale,« siger Louise Mygind Andersen.

IX Studios har butik i København og sælger via egen hjemmeside og flere smykkeforhandlere.

I indeværende regnskab forventer brandet at omsætte for 16 mio. kr. Det er næsten en fordobling i forhold til seneste resultat.

Christian Arnsted købte i 2021 10 procent af IX Studios. Det skete for 400.000 kr.

Opdateret kl. 09.24 med informationer om, at Tom Andersen er Louise Mygind Andersens far.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.